Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.
Universitetsverdenen og erhvervslivet gjorde på konferencen SummIT06 i Aalborg status over den jysk-fynske it-satsning og kiggede fremad mod nye muligheder.
Er store eller små projekter bedst? Brede eller smalle? Danmarks - især Vestdanmarks - vej til sprudlende og vækstskabende innovation var
i denne uge til diskussion.
Der var optimisme og tilfredshed at spore på konferencen SummIT06, hvor det store spørgsmål lød: Hvordan skal Danmark klare sig i den globaliserede verden fremover?
- Danmark står på toppen. Vi skal bare sørge for at blive der, lød det med overbevisning fra administrerende direktør for Siemens A/S Jukka Pertola.
Danmark og de øvrige skandinaviske lande ligger lunt i svinget, mente han og pegede på en vurdering af global konkurrencekraft, som World Economic Forum har udgivet. Her blev Danmark placeret som verdens nummer fire, mens Finland og Sverige fik henholdsvis første- og tredjepladsen.
I forhold til fremtidens globale udfordringer - blandt andet flere ældre borgere og mangel på energi og vand - har Danmark de helt rigtige kompetencer. Digitaliseringen af den offentlige sektor er også på et højt niveau og en oplagt eksportvare, mente Jukka Pertola. Men der er masser af faldgruber at passe på og gå i krig med.
- Danmark er et konkurrencedygtigt land. Men faren er, at der ikke er en "sense of urgency" her i landet, altså ingen fornemmelse for konkurrencen fra andre lande, sagde Jukka Pertola.
Som finne i Danmark kan han se det hele lidt udefra og oplistede en stribe af landets styrker og svagheder: En god innovationsatmosfære, men ikke nok veluddannede teknologiske talenter. En velfungerende fokusering på særlige områder, hvor Danmark i forvejen står stærkt, men en generel modvilje mod store virksomheder.
- Der er en åbenhed over for ny teknologi, men også en tendens til at ville være bohemer. I for eksempel folkeskolen kan man møde en gruppe af lærere fra 68-generationen, der er stolte af, at de ikke bruger mobiltelefon, sagde han.
Mens amtsborgmester for Århus Amt Johannes Flensted-Jensen talte om nødvendigheden af mere støtte til Vestdanmark, havde Jukka Pertola taget de globale briller på. Han hæftede sig ved den rivalisering, der hersker mellem de forskellige dele af lille Danmark.
- Det er ikke heldigt med det had/kærlighedsforhold, der er mellem regionerne. Det har Danmark ikke råd til, lød det.
Tilsvarende er der ingen idé i at markedsføre sig som region i udlandet, hvis man vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft, mener han.
- Der er ingen i udlandet, der kender Aalborg, så markedsføringen udadtil må være fælles og tage afsæt i København, som folk kender. Danmark kan med fordel markedsføre sig på at være et sikkert land, hvor tingene fungerer. Det bliver stadig mere vigtigt i en turbulent verden, vurderede Jukka Pertola.
Det er ildsjælene, der gør en forskel og skal holde Danmark fremme i det globale kapløb, lød det fra Erik Stridbæk, der er teknisk direktør hos Kirk Telecom. Med udgangspunkt i telefoniens historie i Danmark forklarede han om fire ildsjæle, der havde gjort Danmark til en af verdens førende telefoni-
nationer. Altså lige indtil 1990, hvor føringen inden for NMT-teknologi, en forløber for GSM, ifølge Erik Stridbæk blev tabt med et ordentligt brag.
- Forskning har vist, at talentfulde ildsjæle kan løse opgaver langt hurtigere og langt bedre end gennemsnittet. Men de fylder ikke noget socialt, så det kræver gode ledere at opdage dem og give dem plads. Det er slet ikke løn, der motiverer den slags mennesker - løn er kun en vedligeholdelsesfaktor - men et godt arbejdsmiljø og faglige udfordringer, sagde Erik Stridbæk.
Direktør for Terma Space Carsten Jørgensen havde visioner på ønskesedlen:
- Det nytter ikke med et antal forskellige projekter til to-tre millioner kroner - vi skal have større visioner. Med visionsforskning taler vi budgetter på 200 millioner kroner for et projekt, der så kan blive et samarbejde mellem mange forskellige faggrupper, sagde han og glædede sig over, at globaliseringsrådet i deres udkast til en globaliseringsstrategi peger på større projekter og samarbejder gennem mange år som vejen frem.
Det ville ikke udelukke de mindre firmaer, som Danmark er så rig på, snarere tværtimod.
- Det vil skabe en underskov af mindre delprojekter, hvor små og mellemstore virksomheder kan være med. De bliver faktisk suget ind. Men de store virksomheder skal gå forrest, sagde Carsten Jørgensen.
Større projekter kræver også større risikovillighed. Men det betaler sig, sagde Carsten Jørgensen og brugte et eksempel fra Ørsted-satellit-projektet. 160 millioner kroner blev med møje og besvær rejst med finansiering fra erhvervslivet, fonde og statspenge, og satellitten kom i luften.
- I de første fem år var det økonomisk en katastrofe for de firmaer, der var med. Men når vi kigger tilbage nu, kan vi se, at det på langt sigt var et gode for dem, sagde han.
Billedtekst:
Mere sociale robotter er målet med vietnamesiske Trung Dung Ngos ph.d. på Center for Indlejret Software Systemer på Aalborg Universitet. Små, autonome robotter skal lære at hjælpe hinanden for eksempel ved at være opmærksomme på, om andre robotter trænger til energi, og så hente energiforsyninger eller afløse robotten på dens post, så den selv kan køre tilbage til opladning.
Foran Trung Dung Ngo står to prototyper, der kan aflevere
ni-voltsbatterier til hinanden.
- Der bliver forsket i næsten alle teknologier angående robotter, men der er ikke meget fokus på, hvordan de får tilført energi. Uden energi kan de jo ingenting, forklarede han.
Foto: Jesper Kildebogaard
Billedtekst
brugergrænseflade Saml et billede op fra stuebordsskærmen ved hurtigt at bevæge fjernbetjeningen op og kast det ned i fjernsynet igen. Adjunkt Marianne Graves Petersen demonstrerer et bud på en brugergrænseflade til det digitale hjem fra Center for Interaktive Rum på Århus Universitet. Blandt centrets øvrige påhit er Bib-Phone, hvor lånerne på et børnebibliotek kan indtale en besked til en bog, de har læst. Andre børn kan så gå rundt og "lytte til" bøgerne. Foto: Jesper Kildebogaard
Boks:
Innovation for veludrustede
Der snakkes alle vegne om mulighederne i brugerdreven innovation, men alligevel kan det være et luftigt begreb. På konferencen SummIT06 gav ordstyrer og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen et jordnært eksempel fra toiletsædeproducenten Pressalit:
- De vidste faktisk ikke, hvad der foregik ude på toilettet. Men det viste sig, at der er et stort marked for toiletudstyr til veludrustede mænd, for når de sidder ned, hænger lille Leif ned på kummen og bliver kold. Det var et uartikuleret behov, der blev afdækket. Og hvilken mand med respekt for sig selv vil vælge størrelse small, når han står i butikken og skal vælge.
OriginalModTime: 30-03-2006 14:32:35
