It-satsning blev fejret

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.


Der var tilfredshed med resultaterne af den jysk-fynske it-satsning. Nu skal mulighederne blot opdages af endnu flere små virksomheder.

Gangene var fyldt med eksempler på vellykket samarbejde. Små udstillinger med prototyper, gode ideer og begejstrede studerende, der fortalte om alt fra it på operationsstuer til sociale robotter. Konferencen SummIT06 var nærmest en fejring af resultaterne efter fire år med en målrettet satsning på it-innovation i det jysk-fynske.
Fra talerstolen var amtsborgmester i Århus Amt Johannes Flensted-Jensen tilfreds med udfaldet. Han er også formand for det jysk-fynske erhvervssamarbejde og er en af bagmændene bag den jysk-fynske it-satsning.
- Da vi gik i gang, tror jeg, at vi inderst inde tænkte: Hvad kommer der egentligt ud af det her? I dag kan vi konstatere, at vi er nået langt med at få innovationsmiljøer og virksomheder tættere på hinanden, sagde Johannes Flensted-Jensen.

Han fremhævede et par af konklusionerne fra midtvejs-evalueringen af it-satsningen fra oktober sidste år: Mere end 300 virksomheder er blevet involveret i et samarbejde med forskere fra videnmiljøer, og over halvdelen af dem ligger uden for universitetsbyerne. 90 procent af de deltagende virksomheder forventer, at resultatet af samarbejdet vil styrke deres konkurrenceevne.
- It-satsningen har været en afvisning af den populære, men usande forestilling om, at universitetsmiljøer ikke kan se ud over deres egen næsetip. Det er ikke forskerne, der er berøringsangste, men de små og mellemstore virksomheder. En undersøgelse har vist, at kun halvdelen af SMV'erne var parate til et samarbejde, mens ni ud af ti universitetsfolk var det, forklarede han.
Det kan der ændres på, men det vil tage tid, forklarede Johannes Flensted-Jensen.
- Systemet har åbenlyst fat i noget rigtigt. Det virker, kan vi se. Nu skal vi gøre det mere kendt. Men det tager tid at få flere virksomheder med, for det handler om grundlæggende mentalitets- og kulturændringer.

Også i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er der tilfredshed. Vicedirektør Hans Müller Pedersen fremhævede mennesker og mødesteder som det afgørende for fremtidens innovation.
- It-satsningen er en fantastisk god demonstration af, at det faktisk er lykkedes at skabe de her mødesteder, hvor der udveksles viden, sagde han.

Boks:
Den jysk-fynske it-satsning
I 2002-05 blev der bevilget 175 millioner statslige kroner til at sætte skub i it-innovationen i Vestdanmark ved at styrke samarbejdet mellem universitetsmiljøer og erhvervsliv. Kravet var en tilsvarende medfinansiering fra amter, kommuner, universiteter og erhvervsliv, og det lykkedes over al forventning. I alt blev der lagt 281 millioner kroner oven i statens støtte.
Halvdelen af de 175 millioner kroner blev brugt til fire it-kompetencecentre - CISS i Aalborg, ISIS Katrinebjerg i ­Århus, KnowledgeLab i Odense og CSI i Sønderborg - og resten til projektet It-korridoren, der ligesom kompetencecentrene skal give virksomheder lettere adgang til den nyeste it-innovation, selvom der geografisk er langt til nærmeste universitet.

OriginalModTime: 30-03-2006 14:34:17




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere