4G bliver et stort sammensurium

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. april 2006.


Mens slaget står om 3G-markedet, arbejder et stort EU-projekt med base i Aalborg på næste generation. 4G bliver ikke båret af en enkelt teknologi, men bliver et misk-mask af alverdens forskellige standarder.

Mobiltelefoner, der automatisk springer over på trådløse lokalnetværk og skifter til IP-telefoni, når det er muligt, er bare en forsmag på, hvordan alting fremover vil smelte sammen. Når 3G-teknologien skal afløses af noget nyt og bedre, bliver det en syndflod af forskellige teknologier, forbindelsesveje og anvendelsesmuligheder, der tilsammen vil få mærkatet 4G.
Sådan lyder fremtidsudsigterne fra EU-projektet MAGNET Beyond, der fra nytår afløste det første MAGNET-projekt. Med 77 millioner EU-kroner i ryggen forsker partnerne i MAGNET Beyond i 4G og personlige netværk (PAN), altså forbindelser der er en tand mere lokale end lokalnetværk (LAN). 12 universiteter og en række telegiganter og forskningscentre fra hele Europa er med i projektet, der ledes fra Aalborg Universitet.
- Vi ser ikke, at der er ét system, der bliver det næste store, men en række parallelle systemer, som skal arbejde sammen, lyder vurderingen fra Karsten Vandrup, der er teknisk chef for MAGNET-projektet og til daglig forskningschef hos Nokia.
Og samarbejdet mellem systemerne vil tage fart, i takt med at alting efterhånden vil kunne kommunikere via internetprotokollen (IP).
- Nu er der en fælles platform, og det sætter skub i konvergensen. Vi vil se et sammensurium af forskellige standarder, der alle bindes sammen via IP, siger Karsten Vandrup.

De kendte kommunikationsveje vil selvfølgelig suppleres med nye. Når for eksempel det digitale tv-signal til håndholdte enheder, DVB-H, lanceres, vil der pludselig være masser af båndbredde igennem til levende billeder på mobiltelefonen.
- Så kan man se fjernsyn, uden at det koster resurser på mobilnetværket og så bruge 3G- eller WiFi-forbindelsen den anden vej til at skabe interaktivitet. Det vil da være en drøm for tv-shop-programmerne, lyder det fra Karsten Vandrup

Fremtiden kan lige så vel ligge i meget simple og billige teknologier som for eksempel FM Ultrawideband, en digitaliseret udgave af en FM-radioforbindelse med en rækkevidde på få meter.
- Det er en quick'n'dirty løsning, der kan bruges som alternativ til Bluetooth. Teknologien er robust og enormt billig - den vil koste under en halv dollar at putte i et apparat - og kan ikke overføre data særlig hurtigt. Men det vil være godt nok til at dække 90 procent af de behov, der er, siger Karsten Vandrup.

Billedtekst:
Flere systemer - Vi ser ikke, at der er ét system, der bliver det næste store, men en række parallelle systemer, som skal arbejde sammen, lyder vurderingen fra Karsten Vandrup, teknisk chef for MAGNET-projektet.

Boks:
Vi har talt med:
Andrew Brown, analytiker, leder af IDC's europæiske afdeling for mobile teknologier
Carl Daniel, projektleder hos Intel Sverige
Tommy Rydendahl, Intels nordiske systemekspert
John Strand, teleanalytiker og direktør for Strand Consult
Karsten Vandrup, teknisk leder af MAGNET Beyond
og forskningchef hos Nokia
Mads Middelboe, direktør for TDC Mobil
Rune Fick, pressechef hos Telia
Karin Hindkjær, kommunika­tionsdirektør hos Sonofon
Henriette Høyer, kommunika­tionsdirektør hos 3
Peter Jerry Sørensen, direktør for Dansk Telecom/Clearwire

OriginalModTime: 06-04-2006 15:16:32




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere