Det eksotiske værktøj kommer sjældent i brug

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2006.


Næsten alle virksomheder outsourcer i en eller anden grad. Få bruger outsourcing som strategisk værktøj, og endnu færre benytter offshoring.

Alle taler om det. Få gør noget ved det. Talemåden om vejret ser ifølge en ny undersøgelse fra PA Consulting Group også ud til at passe godt på outsourcing generelt og offshoring i særdeleshed.
26 procent af de største danske virksomheder har overvejet at offshore eller nearshore outsourcing. Syv procent har rent faktisk anvendt nearshoring mens offshoring udgør en lille delmængde i det generelle billede, mellem en og to procent. Men ifølge chefkonsulent Lars Ingemann fra PA Consulting Group er det svært at give et helt præcist tal på offshoring, fordi detaljerne i en it-serviceopgave ofte overlades til leverandøren, som kan vælge at offshore hele eller dele af leverancen.
- Resultatet overrasker mig, fordi man godt kan få indtrykket, at mange allerede har eller er godt på vej til at sende it-afdelingen til "Langbortistan". Men offshoring er altså et fænomen i småtingsafdelingen i de 200 største danske virksomheder, siger Lars Ingemann.
Reelt er det kun ganske få virksomheder, der ikke benytter sig af eksterne leverandører til it-serviceopgaver i et eller andet omfang. I kroner og øre beløber det sig ifølge Lars Ingemann til minimum ti procent af it-budgettet.
Men den moderate anvendelse gør ikke virksomhederne til outsourcere i "klinisk" forstand hos konsulenter og analytikere. I virksomheder på det niveau ligger andelen af outsourcede opgaver typisk på 40 procent af it-budgettet.
Men Lars Ingemann understreger, at det vigtigste for at kunne smykke sig med betegnelsen outsourcer er den strategiske tilgang. Om virksomheden bruger outsourcing som et strategisk værktøj og dermed løbende tager stilling til, om outsourcing er den økonomisk rigtige løsning.

Hvert år undersøger PA Consulting Group, hvordan outsourcing bruges blandt deres kunder. I år er der tilføjet en ekstra dimension ved også at spørge leverandører og advokater for tilsammen at få et 360 graders overblik fra de interessenter, der indgår i arbejdet med en outsourcing-strategi.
- Ved at sammenstille svarene har vi fået et nyt indblik i, hvor forskelligt kunder og leverandører ser på outsourcing. Begge parter er for eksempel enige om, at outsourcing skal føre til lavere omkostninger, mens kundernes næststørste forventning til outsourcing er at få adgang til leverandørens it-kompetencer - en forventning som scorer meget lavt hos leverandørerne, siger Lars Ingemann.
Han bruger konklusionen som et billede på, at grundlaget for outsourcing ofte ikke er godt nok forankret og kommunikeret hos kunden. Topledelsen, der træffer den strategiske beslutning om at outscource overlader det til andre at eksekvere beslutningen og taber i den proces afgørende viden om forventningerne til outsourcing, som dermed ikke bliver tilgængelig for leverandørerne via kontrakten.
- Særligt i slutfasen af et outsourcingprojekt er man ikke så omhyggelig, som man burde være. Det bliver ikke tjekket, om leverandørerne kan alt det, de lover, siger Lars Ingemann.
Tallene fra PA Consulting Group viser, at 25 procent af de virksomheder, der outsourcer bruger mere end ti procent af kontraktsummen på leverandørstyring.
- Det er nødvendig at få styr på, hvis man vil skridtet videre med strategisk outsourcing. Og lige nu står vi foran en bølge af gen-outsourcing i Danmark, hvor projekter der blev gennemført for fire til fem år siden igen kommer i spil, siger chefkonsulent Lars Ingeman.

OriginalModTime: 20-04-2006 14:28:59




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis