Kunderne blander sig i designet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. april 2006.


Er det en designers værste mareridt? Eller en mulighed for at producere præcis det, kunderne vil have? Fænomenet "customer made" vender op og ned på udbud og efter­spørgsel.

- Godmorgen! Du drømmer!
Sådan ville de fleste sikkert tage imod en sangerinde, der drømmer om at skabe et bestseller-album, uden det overhovedet eksisterer.
Det holder dog ikke den sydafrikanske popmusiker Verity tilbage. Sangerinden har ingen pladekontrakt, men håber alligevel på at kunne udgive et album. Derfor har hun bedt sine fans om hjælp. På hjemmesiden IamVerity.com kan de købe anparter i det kommende album, "Yet to be". Til gengæld lader hun dem få indflydelse på albummets indhold.
Og noget tyder på, at sangerinden har valgt den rigtige strategi - at inddrage kunderne. Veritys musikvideo rullede i hvert fald over skærmen på Innovation Lab-konferencen "CustomerMade 2006" som et eksempel på, hvad virksomheder kan få ud af at inddrage brugere mere i design- og produktudvikling. Sangerinden var selv forhindret i at være til stede, da hun skulle give koncert i Nashville.

Konferencen, der løb af stabelen på IT-Universitetet i sidste uge, satte med vendingen "kunderne tager over" fokus på fænomenet, der dækker over, hvordan virksomheder inddrager kunderne i at producere og udbyde varer, oplevelser og services. Ifølge medstifter af Innovation Lab Mads Thimmer er der tale om et internetskabt fænomen.
- Internettet har vænnet os til, at vi selv kan bestemme. Eksempelvis har Google vænnet os til, at vi kan få den information, vi søger - selv reklamerne er relevante for os, forklarer han og påpeger, at samme tendens nu har fundet vej til andre industrier. Forbrugerne vil have indflydelse på de produkter, de køber.

Det har blandt andre Ditte Wittendorff Hansen, Pernille Rosberg og Marianne Dale erfaret - og var derfor med på konferencens udstilling for at fortælle om deres erfaringer.
De står bag Bazaria.com, som er en sammenslutning af kreative danskere, der producerer og sælger produkter som smyk­ker, strik og malerier via en webside, hvor kunderne har mulighed for at komme med input til produktudviklingen. Og det har smykkedesigneren Pernille Rosberg haft stor succes med. Blandt andet da hun blev kontaktet af en kunde, som var meget begejstret for en af hendes ringe - men ønskede sig den firkantet. Den ring er i dag meget populær blandt kunderne. Og designeren er kun positiv over for, at kunderne blander sig.
- Det er faktisk smigrende. Det viser jo, at folk kan lide produkterne, lyder det fra smykkedesigneren, mens Ditte Wittendorff Hansen tilføjer, at det at inddrage kunderne også giver masser af inspiration:
- Kunderne kan have mange gode ideer til form og farver, som man slet ikke selv har været opmærksom på, fortæller Ditte Wittendorff Hansen fra sammenslutningen Bazaria, som på websitet netop lægger op til, at det er kunderne, der tager over.

Det gør de også hos de øvrige udstillere, der var repræsenteret på konferencen. Blandt andet hos Threadless.com, der opfordrer folk til at indsende T-shirt-designs, som bedømmes af andre brugere, hvorefter de mest populære sættes i produktion.
På Borgervejr.dk bliver private vejrobservationer tilgængelige for andre. Målinger og webkamera-billeder fra danske baghaver opdateres hvert 10. minut og sendes automatisk til Borgervejr.dk.
Og på Legofactory.com kan brugerne bygge figurer med virtuelle legoklodser - og herefter bestille dem i rigtige lego­klodser. De bedste figurer udvælges af Lego og sættes i produktion.

Efterhånden som flere og flere virksomheder begynder at anvende teknologien til at inddrage brugerne i produktudviklingen, vil der ifølge Mads Thimmer blive vendt op og ned på udbuds- og efterspørgselsteorierne. Han mener, at det bliver efterspørgslen, der skaber udbuddet - og ikke omvendt, når forbrugerne blandt andet via websites kan få indflydelse på, hvordan og hvilke produkter der skal udvikles og sættes i produktion.

Den danske designvirksomhed Designits Bluesky Pilots er et eksempel på, hvordan forbrugernes virkelighed kan inddrages i produktudviklingen. Når der er behov for input til produktudviklingen - eksempelvis af emballagen til et produkt, som opbevares i køleskabet - så får de omkring 250 piloter fra hele verden til opgave at fotografere indretningen i deres køleskabe og sende billederne ind til internetportalen blueskypilots.com.
Ifølge Ann Menne, der er researcher hos Designit, giver fotografierne et godt indtryk af forbrugernes dagligdag.
- Vidste du for eksempel, at ketchup er hyppigere i et køleskab end mælk hos unge mennesker? Eller at unge mænd har for vane at bruge grøntsags-boksen til at opbevare øl? spørger hun med et smil på læben og tilføjer, at disse iagttagelser fra dagligdagen er særdeles brugbare. På et bord foran hende er indholdet fra tre forskellige menneskers tasker.
- Nogle private ting ønsker folk ikke at vise frem - eksempelvis, hvad de har i tasken eller i køleskabet. Men med et anonymt billede afslører de ikke sig selv. Til gengæld kan observationerne være meget brugbare i en produktudvikling, forklarer Ann Menne og viser et par eksempler frem. Blandt andet Stelton I:CONS - en serie af personlige accessories som blandt andet en kortholder. Den har fået en buet form på grund af input fra helt almindelige mennesker, der var trætte af, at den generede i lommen.

Billedtekst:
GuldbrubeFor Ann Menne (til venstre) fra designvirksomheden Designit er billeder af folks køleskabe og indholdet af deres tasker en guldgrube af informationer, hun kan bruge til produktudvikling. Foto: Morten Fauerby

Hvordan skal man
i al hemmelighed kunne udvikle det, jeg går
og tænker på? Bygger virksomhedssucces
på telepati?

Der er også www.last.fm,
der via venlig brug af frivillig spyware lader
dig aflytte din egen musiksmag, hvorefter du kan
møde andre med samme smag, høre ny musik i samme stil, eller etablere
din egen radiokanal med
kun musik, du kan lide.

Vi kunne også nævne
eventful.com, hvor efterspørgsel i realiteten forsøges organiseret på en webside (hvor fx musikfans kan ­efterspørge en koncert,
markedsføre idéen om en koncert i lokalområdet ­mellem hinanden og til
sidst bruge sitet til at få kunstnere til at spille).

Så er det jo ikke
kunderne ...

48 % af alle
amerikanere har
bidraget med indhold
til nettet. Kan
den oplysning ikke flettes ind et sted?

En tanke: Vi er på vej
fra Information Society
til Attention Economy.
Jeg har ubegrænsede ­informationer og
rimelige ­midler,
men kun så meget tid.
Hvis jeg giver dig tid,
er det mere værd end penge, og væsentligt
mere værd end
informationer.

Boks:
Customer Made
Fænomenet customer made dækker over, at virksomheder inddrager kunderne i at pro­ducere og udbyde varer, op­levelser eller services. Innovation Lab beskriver fænomenet som en innovativ bytte­handel, hvor virksomheder har fri adgang til kundernes intellektuelle kapital, og i bytte får kunderne direkte indflydelse på, hvad der produceres - og ­hvordan.

OriginalModTime: 27-04-2006 13:13:08




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere