Markedet for fjernbackup vokser

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. april 2006.


Der spås om tocifrede vækstrater på markedet for fjernbackup.

Frem for selv at investere i backup-udstyr, etablere backup-procedurer, tage backup og huske at lægge backup-tapes i brandsikre rum, kan virksomheder i dag få taget automatisk backup via internettet.
Udbyderne af fjernbackup lover virksomhederne, at backup fremover bliver enklere. Det løfte har fået et antal virksomheder til at lægge deres backup i hænderne på andre firmaer. Uni2 er et af hostingfirmaerne, der for nylig har lanceret en fjernbackupservice, Uni2 Remote Backup.
- Vi forventer stor vækst på markedet. Kunderne kan koncentrere sig om deres egentlige forretning og outtaske andre aktiviteter som backup til os, siger administrerende direktør for Uni2, Daniel C. Elfort.
Uni2's forventninger bakkes op af tal fra IDC, der spår om to-cifrede vækstrater for fjernbackup-markedet i Danmark i de kommende år.
- Online-backup er en god ide, som især kan hjælpe de mindre virksomheder, siger den europæiske programchef for storage-området hos IDC, Claus Egge. Uni2's fjernbackupstrategi er da også især rettet mod de mindre virksomheder.
- Vi fokuserer på SMV-markedet (små og mellemstore virksomheder, red.), siger Daniel C. Elfort.
Uni2's løsning baserer sig på IBM's Tivoli Storage Manager (TSM). Uni2 installerer en TSM-klient på kundens servere og konfigurerer den automatiske backup.
- Når TSM-klienten er installeret ude hos kunden, tester vi backup og restore. Vi laver en total backup én gang, og derefter laver vi en inkrementel backup en gang i døgnet, oplyser Daniel C. Elfort.
Kunderne betaler for den plads, som de anvender på Uni2's storageservere. Det opgøres en gang om måneden og man betaler kr. 15 per gigabyte.
En af virksomhederne, der har valgt at anvende Uni2's fjernbackup, er SPAMfighter. Her melder medstifter Henrik Sørensen om en bedre nattesøvn og mere tid til at koncentrere sig om SPAMfighters kerneforretning.
- Jeg sover roligere om natten nu. Med Uni2-aftalen slipper vi for selv at tage backup og bekymre os om, hvorvidt vi nu har husket at skifte bånd og så videre, siger Henrik Sørensen, der ser UNI2-aftalen som led i SPAMfighters strategi om så vidt muligt at outtaske al teknik som ikke er en del af SPAMfighters kerneforretning.
Henrik Sørensen var i sin tid med til at stifte Jubii, og der har han set en del ting, som kan gå galt, når man selv skal stå for backup
- Min erfaring fra 10 år i Jubii siger mig, at man ikke selv kan sikre sig 100 procent. Der er en del ting, der kan gå galt. Den ansvarlige for backuptapes er måske på ferie eller er blevet syg, og så får man ikke lige lagt båndene i den brandsikre boks, siger Henrik Sørensen.
Selvom fjernbackup tilsyneladende kan give en roligere nattesøvn, er der dog stadig ting som virksomhederne skal være opmærksomme på.
- Meget ansvar ligger hos kunden. Det er stadig kunden, der skal specificere, hvad der tages backup af, siger Claus Egge.
Han suppleres af statsautoriseret revisor Dorthe Tolborg, der anbefaler virksomhederne, som overvejer fjernbackup, til at se sig for.
- Man skal sikre sig, at tingene er i orden, når man vælger fjernbackup. Eksempelvis skal der være sikkerhedsmekanismer i forbindelse med transmission af data. Der skal være en stor tillid til firmaet, der står for fjernbackuppen, anbefaler Dorthe Tolborg.

Boks:
Det danske marked for fjernbackup
Så meget vurderer IDC, at fjernbackup vokser i Danmark

År Mio. kr. Vækst i procent
2005: 69
2006: 79 14,5
2007: 95 20,6
2008: 117 22,4
2009: 141 20,4
2010: 166 17,9

Kilde: IDC, 2006

Billedtekst:
God Nattesøvn Efter at Spamfighter er gået over til fjernbackup,sover medstifter Henrik Sørensen godt om natten.
Foto: Torben Klint

Boks:
Vi har talt med:­
Jørgen Eriksen, it-chef, Hvidovre Kommune.
Dorthe Tolborg, statsautoriseret revisor
og afgående bestyrelsesformand
for Dansk IT-Sikkerhedsforum.
Morten Petersen, senior teknologikonsulent, EMC.
Claus Egge, europæisk programdirektør, IDC.
Martin Buchhorn Beurling, salgschef Asensus.
Henrik Sørensen, medstifter af Spamfighter.
Per Andersen, adminstrerende direktør, IDC.
Daniel C. Elfort, administrerende direktør Uni2.
Anne Sode Jensen, Uni2's Product
Management.

OriginalModTime: 27-04-2006 13:03:29




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere