Brændt skole genopstår med vidensbrønd

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. maj 2006.


Møllevangskolen i Århus, der brændte for to år siden, er genopført med en såkaldt vidensbrønd. Der er en 12 kvadratmeter stor interaktiv computerskærm, bygget ned i gulvet i skolens fællesrum.

Møllevangskolen i Århus er vågnet op til en helt ny hverdag med it. Torsdag kunne skolens 550 elever og 60 lærere tage deres nye skole i brug. Den er spækket med fremsynede it-løsninger i gulve og vægge.
Helt ny er også den 12 kvadratmeter store interaktive computerskærm, der er bygget ned i gulvet i skolens fællesrum. Den har fået navnet vidensbrønd af Center for In­teractive Spa­ces fra Alexandra Instituttet ved Aarhus Universitet og Innovation Lab Katrinebjerg, der sammen har stået for udviklingen af skolens it-løsninger.
Billederne på skærmen projiceres op fra et tre meter dybt hul under skærmen, der også registrerer bevægelser. Man styrer ved at trykke på skærmen, mest hensigtsmæssigt ved at gå på den.
Ideen er at tilføje undervisningen en fysisk dimension, ved at kombinere læring og opgaveløsning med fysisk aktivitet og leg.
Mange af Møllevangskolens elever er døve eller tunghøre. De får især glæde af den ekstra visuelle mulighed, mener viceskoleinspektør, Jens Mathiasen.
- Vi forventer, at børnene vil kunne bruge alle deres intelligenser. Her lærer de med hele kroppen, siger han.
Entreprenørvirksomheden NCC har bidraget økonomisk til etablering af vidensbrønden, og skolen søger i øjeblikket diverse fonde om penge til at etablere yderligere to.
Skolen, der brændte i januar 2003, efter at hærværksfolk havde stukket ild på den, er ud over vidensbrøndene, genopstået med smartboards. Det er digitale tavler, man skriver på med specielle penne, der kan viskes ud, men skriverierne gemmes på en computer.
- De tavler er et kvantespring i undervisningen både for lærere og elever. Hvis man har fået noget forklaret på tavlen, som er svært at forstå, kan man vende tilbage til det på computeren, fortæller Jens Mathiasen.
Genopbygningen af skolen har kostet 44 millioner kroner.

Billedtekst:
Med tryk på kæmpeskærmen i gulvet går eleverne på Møllevangskolen i Århus en helt ny it-hverdag i møde.
Visualisering: NCC

OriginalModTime: 04-05-2006 14:04:37




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis