Marketingmaskine løfter flig af fremtiden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. maj 2006.


Fra cockpittet i MyMarketing­Machine kan kunderne følge præcist, hvordan deres mail-, sms- eller webkampagner virker.

MyMarketingMachine er så tæt på at være en maskine, som man kommer, når det gælder dialogmarkedsføring. Maskinen arbejder for marketingfolk i virksomheder som GN Netcom, Sterling og partiet Venstre.
Opfinderen, ejeren og maskinmesteren er den fire år gamle virksomhed Zoomio, der holder til midt i København. En virksomhed der stadig betragter sig som en iværksætterorganisation, fordi der forsat brændes penge af, selvom omsætningen nu er kommet på den rigtige side af ti millioner kroner.
Arbejdet med at udvikle og drive den software og hardware, som kunderne bruger til at gennemføre og måle dialogmarkedsføring er stadig i fuld gang. Per John Jensen, der er administrerende direktør for Zoomio, ser næste skridt for Zoomio som muligheden for at tilbyde kunder benchmarking.
Men ude i verden ser eksperterne langt større perspektiver i den slags onlineprodukter, som MymarketingMachine er et eksempel på. I den slags løsninger samles nemlig enorme mængder af data, som udsat for de rigtige matematiske modeller kan bruges til at se helt nye sammenhænge og skabe produkter, der ellers aldrig ville være blevet til noget.
Google, som er skoleeksemplet på, at matematikken førte til søgeresultater, har skabt en helt ny forretningsmodel for annoncering. Matematikere er ifølge folk som professor Tom Leighton fra Massachusetts Institute of Technology godt på vej til at blive en ny global elite, der kompenserer for sin diminutive størrelse med en indflydelse, der er eller bliver lige så stor som de mange MBA'er, der i dag styrer erhvervslivet.
På Blegdamsvej i København er armbevægelserne ikke helt så store, selvom både Per John Jensen og en af hans aktive ejere Lars Munch Johansen godt er klar over, at de har fat i noget stort. Det oplever de erfarne iværksættere, når kunderne lynhurtig kan se pointen i MyMarketingMachine.
Kunderne tegner et abonnement hos Zoomio til at gennem­føre forskellige former for dialogmarkedsføring. Kunden arbejder online via en browser, som er forbundet til MyMarketingMachine, som består af en række servere, der rent fysisk er placeret hos TDC Hosting, men som Zoomio selv står for driften af.
- Driften er en del af vores kerneforretning ligesom udviklingen af de applikationer og løsninger, som kunderne kan leje hos os, fortæller Per John Jensen.

En af kunderne er distribu­tionsselskabet Jetpak. Selskabet lever af at distribuere forsendelser, der skal frem i ekspresfart og derfor har en gennemsnitlig pris på 1.100 kroner.
Men hos Jetpak fandt man ud af, at de mange rabatkontrakter, man indgik, ikke resulterede i ordrer nok. Problemet var, at aftalen blev indgået med en leder hos kunden, der så ikke fik kommunikeret til receptionen eller postafdelingen, at firmaet faktisk har en rabataftale med Jetpak.
Med afsæt i Jetpaks problem lavede Zoomio en løsning til såkaldt permission B2B-marketing i MyMarketingMachine. Når Jetpak har indgået en aftale med en leder, sendes en opfølgningsmail, der beskriver aftalen.
En opfølgningsmail, som lederen opfordres til at sende videre til den person, der rent faktisk står for forsendelserne.

Via et link i mailen kan den person så give grønt lys for at ville modtage markedsføring, som nu når frem til den helt rigtige person i virksomheden.
Hos Zoomio har Per John Jensen notesbogen fuld af den slags projekter, som firmaet arbejder på at gøre til egentlige produkter i MyMarketing­Machine. For automatiseringen af arbejdet i maskinen er helt afgørende for, at Zoomio begynder at få sorte tal på bundlinjen i stedet for røde.

Billedtekst:
produktudvikling Hos Zoomio har Per John Jensen notesbogen fuld af projekter, som firmaet arbejder på at gøre til egentlige produkter i MyMarketingMachine.

Boks:
Mittelstand sætter pris på Zoomio
Som en udløber af Årets CeBIT-messe har Der Initiative Mittelstand, der står bag messens markante satsning på it til små og mellemstore virksomheder, valgt at tildele Zoomio prisen som årets mest innova­tive virksomhed i kategorien marketing og kommunikation.
Det er tredje år, prisen uddeles, og for Zoomio og MyMarketing­Machine kunne en tysk pris ikke ramme bedre. Det tyske marked er det udenlandske marked, som selskabet forventer sig mest af.

OriginalModTime: 04-05-2006 14:07:30




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere