Lars Løkke kritiseres for politisk EPJ-spil

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2006.


Oven på de seneste ugers opbrud i håndteringen af de elektroniske patientjournaler langer to konsulenter ud efter Lars Løkke Rasmussens EPJ-udmeldinger.

Ukonkret og mudret. Sådan lyder det skudsmål, som to konsulenter giver indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens nylige indgreb i den langsommelige udvikling af de elektroniske patientjournaler (EPJ).
I sidste uge kunne Computerworld beskrive, hvordan en række analytikere konkluderede, at det var den decentrale strategi, der havde kørt hele EPJ-projektet af sporet.
Det skete efter, at Lars Løkke Rasmussen i et brev til Folketingets sundhedsudvalg havde lagt op til, at store dele af arbejdet med de elektroniske patientjournaler, der hidtil har ligget i amterne, nu kan se frem til ministeriel indblanding og centralisering.

Men ministerens konkrete udmelding om at en fælles integrationsplatform og fælles online-infrastruktur er vejen frem, vakte undren hos både eksperter og branchen selv, der ikke præcist kunne afkode, hvad ministerens ord betød i praksis. Først senere på måneden vil Lars Løkke Rasmussen spille ud med en helt konkret køreplan for, hvad der skal ske, men indtil videre står det klart, at der skal skrottes både arbejde og systemer, og at millioner dermed vil være spildt.
- Det er godt, at der kommer styring på projektet, men store dele af det, ministeren ser ud til at ville have, er allerede i gang i de kommende regioner, siger Peter Lau, der er konsulent med speciale i Sundheds-it hos Rambøll Management.
Han benægter hverken, at der er masser af problemer med de genstridige EPJ-systemer, eller at amterne er voldsomt forsinkede i forhold til de mål, der oprindeligt blev sat. Alligevel mener han, at de ting, der lægges op til i ministerens hidtidige udmelding, er for ukonkrete i forhold til den aktuelle situation.
- Amterne har jo for længst indset, at de skal smeltes sammen til regioner, og dermed besluttet, at de skal arbejde efter fælles platforme i regionerne. Ministerens udmelding synes først og fremmest at skyldes, at han er kommet under pres fra Folketingets sundhedsudvalg og derfor er nødt til melde noget ud, inden han reelt har fået sin køreplan på plads, siger Peter Lau.

De mange skandaler om EPJ-systemer er sket sideløbende med, at amternes fremtid har været uvis. Indtil strukturreformen var besluttet, vidste ingen, hvad fremtiden for amterne ville blive, eller om de helt ville blive nedlagt. Først nu, hvor regionerne er på plads, er det realistisk at snakke om fælles platforme - men selv om Lars Løkke Rasmussen selv har lagt vægt på, at timingen er helt rigtig for et indgreb lige nu, mener Peter Lau, at der alligevel bør fares med lempe.
- Alle vil gerne standardisere og understøtte patienters mobilitet, så deres journaler kan udveksles på tværs af amter og landegrænser. Og en stærk styring er helt sikkert en fordel. Men jeg bliver bekymret for, om man er i stand til at klappe hesten og gå pragmatisk til værks, i stedet for blot at skære benhårdt igennem.

Bekymringen deles af konsulenten Henrik Ibsen fra Silverbullet, der har løst en lang række opgaver for amterne - særligt med fokus på sundheds-it og EPJ.
Han mener ikke, at ansvaret for forsinkelserne med EPJ ensidigt kan lægges hos amterne, men at også Lars Løkke Rasmussen selv har et ansvar. Det skyldes blandt andet den danske standard for EPJ, den såkaldte G-EPJ, der har været forsinket over flere omgange og så hyppigt er blevet ændret, at det reelt har været umuligt for amter og leverandører at overholde den.
- Det er jo stærkt problematisk, for G-EPJ har været udviklet i Sundhedsstyrelsen, der ikke har formået blive færdig med den standard, der skulle have været den nationale. Og samtidig har ministeren ikke tidligere været interesseret i at koordinere noget overhovedet, siger Henrik Ibsen, der ikke er uenig i, at det er fordelagtigt at gribe ind for at sikre, at arbejdet holdes på sporet.
- Men hvis det var blevet gjort rigtigt fra starten, havde det ikke været nødvendigt at kaste så mange penge i grams. Man gav jo opgaven til amterne, der slet ikke var gearet tileller havde erfaring med den slags opgaver. Og nu, hvor de endelig er ved at have styr på det, vælger Lars Løkke Rasmussen så at sætte al udvikling i stå, lyder kritikken fra Henrik Ibsen, der ikke anser det for umuligt at et meget gennemtænkt indgreb og en stram styring kan speede processen op til alles fordel. Men det kræver, at der satses hårdt på at skabe konvergens, standarder og snitflader mellem systemerne - og at tungen holdes endog meget lige i munden, mener han.

Billedtekst:
ukonkret Peter Lau, konsulent med speciale i Sundheds-it hos Rambøll Management, mener, at det, der lægges op til i ministerens hidtidige udmelding, er for ukonkret.

OriginalModTime: 10-05-2006 13:50:40




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere