Valor overtagerresten af TraceXpert

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.


Århusianske Trace­Xpert, der udvikler sporingssystemer til elektronik­branchen, er solgt til israelske Valor for 58 millioner kroner.
Den israelske softwarevirksomhed Valor har lagt godt 58 millioner kroner kontant på bordet for 50 procent af aktierne i århusianske Trace­Xpert, der er specialist i udvikling af systemer til produktionsovervågning i elektronikbranchen.
Dermed ejer den israelske koncern, der er børsnoteret i Tyskland, samtlige aktier i selskabet, der er grundlagt af Kurt Byskov og Henning Mærkedahl. I 2004 købte israelerne de første 50 procent og ifølge administrerende direktør Sten Dyrmose, TraceXpert, var det slet ikke planen, at Valor allerede på nuværende tidspunkt skulle overtage hele selskabet.
- Det skulle egentlig ikke være sket endnu, så man kan sige, at der er tale om et early corporate buy out, siger han.
I henhold til kontrakten betales der 46,6 millioner kroner med det samme, mens 11,3 millioner kroner deponeres på en spærret konto.
Da Valor købte sig ind i TraceXpert i 2004, fik israelerne en option på at købe de resterende aktier efter tre år, men Valor har besluttet sig til at gå ind tidligere, hvilket glæder den danske direktør, der fortsætter i virksomheden.
- Det går ufattelig stærk i øjeblikket. I 2004 havde vi en omsætning under 20 millioner kroner, og i år kommer vi ud med en omsætning lige omkring de 100 millioner. Vi var den gang 13 til 14 ansatte og forventer i år at komme op på omkring 50, siger Sten Dyrmose.

TraceXpert eller Valor Danmark, som selskabet rettelig hedder, udvikler overvågningsløsninger til elektronikproduktion. Langt den største del af omsætningen hentes i udlandet - ikke mindst i Sydkorea, Taiwan og Kina, og en af selskabets mest kendte kunder er finske Nokia, der er verdens største producent af mobiltelefoner.
- Men der er flere på vej i næsten samme klasse, så man må sige, at der sker noget, siger Sten Dyrmose.
Ud over at kunne spore de elektroniske komponenter gennem produktionen er Valor Danmark også ekspert i opsamling og behandling af data fra produktionen, hvilket i flere tilfælde har betydet, at Valor kan gå ind og optimere selve produktionen.

Billedtekst:
raketfart - Det går ufattelig stærk i øjeblikket. I 2004 havde vi en omsætning under 20 millioner kroner og i år kommer vi ud med en omsætning lige omkring de 100 millioner, siger Sten Dyrmose, der er administrerende direktør i TraceXpert, der netop er blevet 100 procent overtaget af den israelske Valor-koncern.

OriginalModTime: 26-05-2006 08:54:24




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere