Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.
I 2010 kan europæerne tage deres eget satellit-net i brug. Dermed vil USA's militære monopol på navigationsområdet være brudt.
Af Torben Daarbak
Det amerikanske militærs hals- og håndsret over GPS fik i 1995 EU til at vedtage at skabe en europæisk pendant til GPS-nettet. Projektet fik navnet Galileo efter det italienske renæssancemenneske, Galilei Galileo. Den første satellit blev sendt i rummet i december sidste år fra Kazakhstan, og yderligere 29 følger efter i de kommende år.
Budgettet er i øjeblikket på 3,8 milliarder euro, men forventningerne til, at Galileo vil skabe nye arbejdspladser og nye markeder er store. 250.000 nye job og et marked til en værdi af 250 milliarder euro er, hvad EU forventer sig af European Space Agency, ESA's, gigantiske projekt.
Europa, måske især Frankrig, havde længe haft problemer med, at amerikanerne sidder tungt på satellitnavigation, da Galileo-projektet blev skudt i gang i 1999.
Galileo har imidlertid haft en positiv indvirkning på amerikanernes åbenhed om deres GPS-signal. Da det blev kendt, at Galileo var i støbeskeen, ophævede amerikanerne en del af den scrambling, der ellers lå på signalet.
- Nu er der er enighed blandt europæere og amerikanere om at udvikle og måle op i de samme systemer. Efter Galileo er gået i gang, er amerikanerne også begyndt på en opdatering af deres system, GPS 3, siger Per Knudsen, som er forsker ved Danmarks Rumcenter.
Galileo bliver udelukkende et civilt system, mens amerikanernes NAVSTAR fortsat vil være militært. Russernes system til satellitnavigation hedder GLONASS. Det system har 11 fungerende satellitter i øjeblikket.
- GLONASS har fået en sponsor og samarbejder med en indisk organisation. De forventer at have deres net køreklart i 2011, siger Per Knudsen.
OriginalModTime: 26-05-2006 09:11:09
