Alle veje bliver undersøgt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.


Det er fast arbejde for flere hundrede europæere at holde styr på millioner af kilometer veje, når kortfirmaerne opda­terer deres kortmateriale.
Kortfirmaerne forlader sig ikke alene på luftfotos og oplysninger fra myndigheder om vejforandringer. De kører selv ud og tjekker hver eneste meter vejstrækning.
For eksempel har firmaet Navteq, der fremstiller digitale kort, en database, der alene i Europa dækker syv millioner kilometer vej i over 30 lande. Virksomheden har konstant 300 vej-analytikere på de europæiske veje, som opdaterer ændringer i de geografiske detaljer som nye byggerier, tankstationer, vejbump, ensretninger og andre ændringer i trafikken.
Vejanalytikerne rejser sammen to og to og har en GPS-modtager med en nøjagtighed på en meter siddende på taget af bilen. Den er forbundet med en bærbar computer med et program, der sætter dem i stand til at kontrollere nøjagtigheden af de aktuelle kort og oprette nye veje, hvis det er nødvendigt. Det foregår ganske enkelt på den måde, at mens den ene kører bilen, holder den anden øje med ændringer på vejstrækningen og noterer dem.

Systemet kan downloade sektioner af den direkte database til den bærbare computer, så kortene opdateres i farten. Analytikerne lægger ændringer ind ved at trække ikoner for standardelementer, som for eksempel ensrettede gader, og slippe dem direkte i kortbilledet. De kan også indtale notater via et headset. Notaterne placeres på kortet som en lydfil, som kan være nyttige i særligt komplicerede vejsituationer, når det opdaterede kort skal gøres færdigt.
Når vejanalytikerne ikke sidder i deres bil, bruger de kontortiden på at registrere oplysninger om vejændringer fra kommuner og byggeentreprenører. Men alle nye oplysninger bliver tjekket ved selvsyn.

Billedtekst:
Pas på Hvis det bare var et spørgsmål om at kortlægge vejene, var opgaven relativ simpel. Men der kan være op til 160 forskellige egenskaber på en enkelt vej i form af ensretninger, forbudsskilte og bump.

Boks:
Vi har talt med:­
Per Knudsen, forsker, Danmarks Rumcenter
Carsten Jørgensen, direktør, Terma Space
Helge Sander, videnskabsminister
Claus Biel-Knudsen, CEO, Siemens VDO Trading
Søren Mikkelsen, ABC H&K, PR-agent for TomTom
Michael Povlsen, Fairpoint, dansk forhandler af Garmin
Stig B. Lyngsie, salgs- og marketingchef, Autolog

OriginalModTime: 26-05-2006 09:13:52




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere