Gæt en fejl

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.


Kan man ikke bruge dialogbokse til andet, kan man altid arbejde videre på sin museskade og klikke på noget.

Når man læser denne artikel, men hvis tryk vælger eller. Anbefales. Annuller?
Er det noget sludder? Javist er det da det, men heldigvis er der som regel både hoved og hale i avisartikler.
At man så ikke skal tro på alt, hvad man læser i aviserne er en helt anden sag - selvom man som læser af Computerworld også i den sammenhæng er i både kyndige og hæderlige hænder.
Forståelighed, relevans, syntaks og retstavning er imidlertid fænomener, der ikke bekymrer forfattere af dialogbokse det allerfjerneste. I denne specielle litterære genre er sætningen, som indleder artiklen her, fuldt ud acceptabel.
Hvad brugeren af Microsoft Explorer-browser så skal stille op med meddelelsen her er mere uklart. Det bedste bud på et svar er, at der er tale om en terapeutisk service til pc-brugere, som savner noget at klikke på. For næsten uanset, hvor lidt mening dialogbokse giver, kan man altid trykke ok et eller andet sted.

Billedtekst:
gætværk Det handler om at gætte, og det er Ole Dyrby efterhånden blevet skrap til i sit arbejde for JN Data. Her gættede han på, at det var noget med ... en fejl.

OriginalModTime: 18-05-2006 13:37:31