Rolle under forandring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. juni 2006.


Rollen som CIO er i bevægelse, og kursen peger i retning af mere indflydelse på virksomheders strategier end nogen sinde før. Tendensen stod lysende klart i "The State of the CIO 2006", hvor et voksende antal CIO'er blandt 500 toneangivende amerikanske virksomheder rapporterede, at de refererer direkte til CEO'en, mens færre skulle stå til regnskab hos CFO'en. Og mere inter­essant var det faktum, at CIO'er med CFO som nærmeste chef i gennemsnit havde et it-budget på 12,5 millioner dollars, mens CIO'er direkte under en CEO rådede over 27,5 millioner dollars.
At en CEO inviterer sin CIO med ind i direktionslokalet som bidragyder til strategiske beslutninger, og at der medfølger større it-budgetter, tyder på, at topledelserne mange steder har fået øjnene op for it som redskab til strategisk udvikling af virksomheder. Den udlægning understøttes af en dugfrisk undersøgelse fra IDC, som viser, at it-drivkraften i virksomheder er CEO'en. Indtrykket af CIO'en som storforbruger af omkostninger er tilsyneladende på retræte - erstattet af billedet af it som et decideret konkurrenceparameter.
Udviklingen er både et resultat af pull og push. Informationsteknologien er nu så moden, at potentialet har bredt sig til CEO-niveau. Samtidig er det lykkedes dygtige og fremsynede it-ledere at fjerne sig fra det stereotype billede af teknologiske eksperter for i stedet at blande sig i virksomhedernes tusindvis af processer og bidrage positivt.
CIO'en bidrager primært med to vigtige indspark. Dels sidder CIO'en med den værktøjskasse og ekspertise, der for eksempel ved optimering af forretningsprocesserne kan omsætte tankerne bag det meget udbredte lean management til kroner og øre. Dels peger topanalytikere fra Gartner på, at virksomhederne i løbet af de seneste ti år har samlet uanede mængder data om kunder i datawarehouses. Data, som nu giver virksomheden et kvalificeret grundlag for at træffe knivskarpe, strategiske beslutninger - endda hurtigere end tidligere.
I erkendelse af den strategiske vigtighed af en fremsynet og innovativ CIO, har Computerworld, SAS Institute og IDC kåret Årets CIO i Danmark. Vinderen blev 49-årige Lars Mathiesen fra Nykredit, som for blot fire år siden aldrig havde beskæftiget sig direkte med it. Til gengæld er han med sine analytiske evner ekspert i forretningsprocesser, og det falder ham ret let at forstå de store linjer i it.
De øvrige nominerede til posten, Kenneth Egelund Schmidt fra Danfoss, Jan Amtoft fra Lego og Jens Risgaard fra Post Danmark, leverede alle lignede beviser på, hvordan it understøtter forretningsstrategier. Alle formår de at forvalte det tunge ansvar, der er knyttet til it.
At CIO'ens kompetencer i stigende grad bliver et decideret konkurrenceparameter, øger ansvaret betydeligt. Blandt kandidaterne til Årets CIO var fornemme eksempler på en positiv udvikling, men den er ikke en selvfølge overalt. Ifølge Group COO hos TrygVesta, Martin Bøge Mikkelsen, er der stadig store udfordringer med at udvikle standen.
Institutionen Årets CIO er vores bidrag til denne udvikling. Her giver vi CIO'er mulighed for lade deres resultater og evner teste af en jury sammensat af højt kvalificerede eksperter. Det er naturligvis ikke nok, og i USA har en gruppe CIO'er dannet CIO Executive Council til at udstikke rammerne for, hvad der skal til for at agere som en god CIO. Herfra skal lyde en opfordring til, at vi ser et lignende initiativ i Danmark.
Samfundets fremtid vil nemlig i høj grad afhænge af dygtige CIO'er.

God læselyst
Anders Rostgard
redaktør, CIO

OriginalModTime: 09-06-2006 09:49:09




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere