En halv milliard kan sikre mobilt forspring til Danmark

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. juni 2006.


Et nyt supercenter for ­forskning og innovation skal styrke satsningen på mobile og trådløse teknologier, foreslår ekspertgruppe.
Det danske forskningsmiljø har verdensklasse, men
de offentlige investeringer og styringen sakker bagud.
mobiltelefoni
Af Poul Funder Larsen
En halv milliard kroner over ti år i nye bevillinger er prisen for at skabe et center for mobil forskning, uddannelse og innovation, der skal sikre udviklingen af de danske spidskompetencer på området.
En gruppe af eksperter og branchefolk foreslår i en ny rapport en markant satsning på den danske mobile og trådløse industri: store investeringer, øget samarbejde på tværs af eksisterende forskningsinstitutioner og målrettede programmer for mobil udvikling, for eksempel i sundhedssektoren.
Et afgørende element i anbefalingerne er skabelsen af et såkaldt Centre of Excellence på mobilområdet Denne nye enhed skal, efter finsk model, samordne forskning, uddannelser og innovation, og dermed hjælpe med at sikre fortsat vækst.
- Der skal en strategisk indsats til, og denne enhed kan blive et omdrejningspunkt for vækst i branchen, siger Karsten Vandrup, forskningschef hos Nokia Danmark og formand for styregruppen for det teknologiske fremsyn, der har udarbejdet rapporten.
- Vores kortlægning og analyser af det danske mobile og trådløse miljø viser, at det har potentiale til at blive meget større, understreger Karsten Vandrup.

Allerede i dag er mobilindustrien med over 12.000 ansatte og den højeste værditilvækst i it-branchen en vigtig vækstmotor for dansk erhvervsliv. Men hidtil har den offentlige indsats på området været begrænset. Ifølge rapporten kommer omkring 95 procent af investeringerne i forskning og udvikling fra private virksomheder.
Der er brug for flere offentlige kroner til området, men også for bedre styring, vurderer Vandrup.
- Det er afgørende, at forskningsaktiviteterne bliver bedre koordineret, hvis Danmark skal klare sig i en globaliseret verden, hvor nogle af miljøerne er meget store.

En international benchmarking af det danske mobile forskningsmiljø, som styregruppen har fået foretaget, viser, at forskningen på området fuldt er på højde med, og i nogle tilfælde overgår, det niveau, man finder i andre globalt førende forskningscentre.
Den nye forsknings- og innovationsenhed skal derfor først og fremmest sikre, at synergierne mellem de eksisterende institutioner udnyttes fuldt ud, og at kontakten mellem forskningsmiljøerne og erhvervslivet udbygges.
- Forskningen skal kobles til det, der er brug for. Den udveksling er meget afgørende, siger Pouline Middleton, direktør for netværket Crossroads Copenhagen og medforfatter til rapporten.

Det teknologiske fremsyn på det mobile og trådløse område er bestilt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Anbefalingerne skal debatteres på en konference i næste uge.

Læs mere i lederen på side 2
og på side 10-11

OriginalModTime: 08-06-2006 14:37:16




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere