Tech

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. juni 2006.


Trådløst kamera med smarte funktioner
Tag en dyb indånding, inden du siger navnet: Linksys Wireless-G Pan/Tilt/Zoom (PTZ) Internet Camera with Audio (WVC200).
Navnet er ikke smart, men det er kameraet til gengæld. IP-kameraet fra Linksys kan sende levende billeder og lyd direkte over nettet, og det kan ses og aflyttes via en hvilken som helst webbrowser.
Kameraet behøver ikke at være tilsluttet en computer, da det har sin egen IP-adresse, og det kan kobles på ens trådløse netværk. Det er muligt via fjernstyring at panorere, tilte og zoome med kameraet. Op til ti brugere kan få adgang til kameraet på samme tid, og optagelserne kan gemmes på en harddisk.
Det avancerede webkamera koster 2.499 kroner.
pcworld.dk/art/7661

Kræsen Formel 1-brænder
Umiddelbart ligner PX-760A de fleste andre dvd-brændere på markedet, men her er der dog tale om en 18x dvd-brænder i en verden fyldt med 16x dvd-brændere. Ligesom i Formel 1, hvor dækkene er centrale for bilens håndtering, så er Plextor PX-760A lidt kræsen med medier, hvis den høje fart skal nås. Derfor opnås bedst resultat, når der anvendes Plextors egne 16x DVD+R-skiver. Til gengæld er Plextor et entusiastmærke, og det kan blandt andet ses, når der udgives firmware til drevene igennem store dele af deres levetid og der i Danmark tilbydes to års garanti.
pcworld.dk/art/7648

Computerskærm med lille opslagstavle
Sonys nye 19 tommer skærm er udstyret med en fod, der fungerer som en lille opbevaringsplads for huskesedler og kuglepenne. Skærmen har en op­løsning på 1.280×1.024 pixels og en responstid på otte milisekunder med et kontrastforhold på 700:1. Skærmen ­hedder SDM-E96D og forventes at komme til at koste omkring 2.500 kroner.
pcworld.dk/art/7628

Tv'et til sommerens poolparties
Hører man til dem, der drømmer om, at telefonbruseren skal være en tv-bruser, er det nye Sunbrite 3200 HD-Pro LCD-tv lige sagen. Tv'et, der er oplagt til poolparties, er beskyttet mod fugt, støv og vand. Desuden har det to blæsere, der skulle kunne køle tv'et af - selv når havefesten foregår i monsunregnen i 50 graders varme. Og er man til vikingebadning er det heller ikke noget problem, da blæseren hæver temperaturen, så tv'et også virker i isvand - helt ned til minus 31 grader. Sunbrites tv har en opløsning på 1.366×768 pixels og en kontrast på 1.200:1. Det eneste, der ikke helt holder vand ved tv'et, er prislappen på 4.500 dollar, omkring 26.600 kroner.
pcworld.dk/art/7632

OriginalModTime: 22-06-2006 15:20:38




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere