Økonomiaftaleskal sikre fortsatteit-investeringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.


Når dette kvartals it-investeringsindeks
ligger så højt, skyldes det til dels, at det
offenlige forventer at investere massivt
som følge af kommunalreformen.

Det, der bedst kan beskrives som en reform-boble, kan nu gå
hen og blive en permanent fest. En væsentlige del af boomet i
dette års it-investeringsindeks skyldes nemlig, at amter og
kommuner i disse dage er i færd med det, der meget vel kan
være danmarkshistoriens største digitale projekt.
Efter nytår svinder antallet af kommuner fra 271 til kun 98,
og samtidig bliver landets amter til blot fem regioner, og
begge dele kalder på it-investeringer i en størrelsesorden, der
slår toppen ud af skalaen. En ting er, at de mange kommuner
skal fusionere deres ofte forskelligartede it-systemer. En helt
anden er, at flere kommuner benytter reformen til at sætte
gang i nye digitaliseringsprojekter og ny-indkøb af systemer,
der skal digitalisere og effektivisere de nye storkommuner. Og
en tredje ting er, at adskillige af amternes opgaver nu lægges
over i de nye storkommuner, hvilket igen skal understøttes af
it. Imidlertid er strukturreformen overstået efter nytår, og det
er ikke givet, at den offentlige sektor vil investere ligeså massivt
i de kommende år.
Nu har Kommunernes Landsforening imidlertid presset på
for, at it-festen i det offentlige skal fortsætte. For nylig indgik
KL og regeringen en aftale om kommunernes
økonomi for 2007, og i denne aftale
har KL fået indføjet digitaliseringsgevinsterne
som et separat afsnit, hvori der står,
at gevinsterne som hovedregel skal tilfalde
kommunerne selv. Således vil gevinster
fra visse it-investeringer ikke resultere i
ændring i eksempelvis bloktilskud, og
kommunerne får dermed øget mulighed
for at skabe luft i økonomien ved at digitalisere
- og det vil få reformboblen til at
fortsætte, lyder håbet fra KL.
- It er et af de store områder, hvor der
virkelig er noget at hente for kommunerne. Men hvis staten
tager gevinsten, hænger det ikke sammen. Derfor har vi nu
sikret, at kommunerne får et incitament til at fortsætte med at
investere i it - også efter reformen, siger Ole Cordsen, der er
vicekontorchef i Kommunernes Landsforening.
Aftalen forventes vedtaget i folketingets finansudvalg torsdag,
samtidig med at denne avis har deadline.

OriginalModTime: 29-06-2006 15:09:24




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere