Det var hårdt, og der skal gå lidt tid

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juli 2006.


Hjemme igen har Martin Ahler brug for tid til at lade indtrykkene fra det katastroferamte Indonesien bundfælde sig. Der skal gå mindst et år, før han er klar til en ny mission for Røde Kors, siger han.
interview

Han orker næsten ikke at tale om det. Martin Ahler, udviklingschef hos TDC, er netop vendt hjem til Danmark efter sin indsats som it-nødhjælpsarbejder for Røde Kors på den indonesiske ø Java, der blev ramt af et voldsom jordskælv 27. maj i år. Skælvet dræbte flere end 6.000 mennesker, kvæstede 50.000 og ødelagde endnu flere huse.
- Det er svært at sætte ord på. Jeg gider faktisk ikke snakke om det. Jeg har brug for at få det på afstand og bearbejde indtrykkene. Så skal alle historierne nok komme hen ad vejen. Både de gode og de knap så gode, siger Martin Ahler.
Der er udsolgt lige nu på den mentale hylde, og han ser frem til tre ugers velfortjent sommerferie. For selv om han på papiret var en på en såkaldt "nem" mission, hvor der ikke er død og ødelæggelse overalt, men ryddet nogenlunde op, oplever man som Røde Kors-udsending alligevel mange triste skæbner.

Derfor er Martin Ahler træt og har brug for tid, inden han tager af sted igen. Han er til gengæld ikke i tvivl om, at han skal af sted igen, hvis han får buddet.
- Jeg går ikke rundt med en klump i maven, de mange indtryk skal bare have lov at bundfælde sig. Så er den sådan set ikke længere. Men der skal nok gå et års tid, før jeg er klar til at tage af sted igen.
De første tre uger i Indonesien står hen i det uvisse, fortæller han.
- Jeg kan ikke rigtig huske dem lige nu, vi arbejdede tyve timer i døgnet. Nu kan jeg til gengæld konfigurere en hvilken som helst router og sætte et trådløst netværk op hvor som helst. Det ligger milevidt fra det, jeg ellers går og laver i TDC som udviklingschef, siger Martin Ahler.
- Folk synes, at det, jeg gør, er modigt og lidt helteagtigt. Men jeg ser det sådan, at det min kone og mine to store piger, som er de største helte. Det er dem, som skal gå og være bekymrede. De får det hele til at fungere, når jeg er væk, siger Martin Ahler.

billedtekst: Slapper Martin Ahler fanget i en sjældent afslappet stund under missionen i Indonesien.

OriginalModTime: 07-07-2006 10:24:32




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis