Først med brug af IP-telefoni

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 11. august 2006.


Front Efter en start med 120 IP-telefoner i år 2000 har Ambu i dag 280 telefoner fordelt på ti lokaliteter.

Ambu var den første virksomhed i Danmark, der tog IP-telefoni i brug. Det skete den 2. januar 2000 i skikkelse af selskabet Medicotest, der senere blev fusioneret med Ambu.
Ambu beskæftiger i dag over 1.200 medarbejdere verden over, hvoraf omkring 350 arbejder i Danmark.
Når Medicotest i sin tid fandt på at kigge på IP-telefoni, skyldtes det i første omgang, at firmaet var vokset ud af sit MD110-system fra Ericsson. Skulle de have flere lokalnumre, ville det kræve et udvidelsesmodul eller et helt nyt anlæg.
Bent Herlevsen søgte på internettet for at se, hvad der skete af teknologiske nyudviklinger inden for telefoni. Her faldt han over IP-telefoni. Han fik indtryk af, at Cisco var længst fremme, og da firmaet i forvejen havde netværksudstyr fra dem, var det naturligt at kontakte forhandleren NetDesign for at høre mere om det.
- De havde ingen danske referencekunder. Så vi var klar over, at det var en satsning. På den anden side sagde vi til os selv: Hvis det går galt, får de aldrig solgt nummer to anlæg i Danmark - så vi kunne regne med god support fra Cisco, siger han.
Den 2. januar 2000 gik firmaet så i drift med 120 telefoner. De fleste brugere så det bare som en ny telefon. Men receptionisterne var mere nervøse:
- Vi gjorde meget ud af at informere medarbejderne i omstillingen om systemet. De var med i projektet, så snart vi havde besluttet at købe systemet. De blev uddannet i systemet og var med til møder hos både NetDesign og Cisco, fortæller han.

Fusionen mellem Ambu og Medicotest i oktober 2001 medførte den første større ændring af telefonsystemet. Ambu havde to år tidligere investeret i et nyt anlæg fra Matra.
- Vi lavede en analyse af, hvad det kostede at drive de to systemer, og hvad det ville koste at udvide, så alle fik samme system. Her viste det sig, at der var penge at spare på Cisco-siden: Hvis vi skulle have et system, der dækkede både Ballerup og Ølstykke, skulle vi med Matra købe en ny central. Samtidig var de årlige vedligeholdsudgifter 120 procent dyrere på Matra end på IP-telefonien, siger Bent Herlevsen.

Derfor fik Ambu brug for en mere avanceret løsning med omstillingssoftware fra Netwise. Den gjorde det muligt at have én omstilling, der både betjente brugerne i Ballerup og Ølstykke. Og da omstillingen er et pc-program, kan den flyttes frit mellem lokaliteterne.
Den næste teknologiske udvikling kom i 2004, da Cisco introducerede trådløse IP-telefoner. Dem har firmaet nu en snes af. Bent Herlevsen er selv en flittig bruger, da han både arbejder i Ølstykke og Ballerup. Når han træder ind i afdelingen, kobler den trådløse telefon automatisk til det lokale IP-telefonsystem. Han bruger også den trådløse telefon, når han besøger Ambus datterselskaber i udlandet.

Et enkelt område har givet Ambu problemer: Telefax.
- Vi måtte opgive at få nogle af de ældre faxmaskiner til at fungere. Men når vi satte en ny fax ind, virkede det igen, fortæller Bent Herlevsen.

OriginalModTime: 15-08-2006 16:22:42




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere