FESD deler markedet for dokumenthåndtering

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. august 2006.


Mens leverandørerne under den såkaldte FESD-kontrakt har sat sig på den statslige sektor, ser det ud til, at andre leverandører af dokumenthåndteringsløsninger (ESDH) må satse på det kommunale marked.

Da Den Digitale Taskforce i 2002 besluttede at gennemføre et særtogsprojekt om implementering af fælles elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) i den offentlige sektor skabte beslutningen øjeblik-
kelig usikkerhed blandt de danske leverandører af dokumenthåndteringsløsninger (ESDH).
Ved at udpege tre leverandører til levering af ESDH-systemer til det offentlige ville resten af leverandørerne kunne vinke farvel til attraktive ordrer, idet den offentlige sektor netop på dette område er klart den største aftager.
Den Digitale Taskforce afviste kritikken med henvisning til, at det var nødvendigt at få accelereret processen med indførelse af digital forvaltning, hvis det offentlige skulle kunne klare sine forpligtelser om at forbedre servicen i den offentlige sektor og samtidig reducere eller i det mindst ikke øge ressourceforbruget.
Ved at sætte skub i markedet ville der automatisk også blive plads til flere spillere, når kommuner og offentlige institutioner for alvor kom i gang med implementering af ESDH-systemer.

De tre udvalgte konsortier var Accenture/Traen, CSC/Scan-Jour og Software Innovation. Og noget tyder på, at beslutningen fra Den Digitale Taskforce har vist sig at være rigtig. De tre udvalgte konsortier under FESD sidder nemlig langt fra tungt på hele det offentlige ESDH-marked og dertil kommet, at der er godt gang i udbredelsen af ESDH-løsninger.
Det viser blandt andet en opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL), der har spurgt landets 98 kommuner, hvilken ESDH-leverandør de har valgt, eller om de eventuelt er midt i anskaffelse af nyt
ESDH-system.
Ifølge KL's opgørelse har Accenture/Traen med 19 aftaler tegnet flest kommunale kontrakter, mens Software Innovation har tegnet syv kommunekontrakter, hvoraf de fem er direkte FESD-kontrakter, mens fire kommuner har indgået kontrakt med CSC/Scanjour.
Det betyder, at under en tredjedel af kommunerne har indgået aftale med en af de prækvalificerede udbudsleverandører, mens 53 kommuner har valgt en anden leverandør. Fire kommuner er aktuelt i gang med en udbudsforretning om anskaffelse af ESDH-
system, mens 11 kommuner endnu ikke har besluttet sig for, hvordan eller hvornår et udbud skal gå i gang.
Blandt de ikke prækvalificerede leverandører af ESDH-
systemer har KMD med 18 kontrakter lagt sig i spidsen, dog tæt fulgt af Fujitsu, der med 15 kontrakter, ligger på en klar andenplads.
Ementor/Tornordic, EDB Gruppen, Convergens og SB-sys udgør midterfeltet med salg af mellem fire og fem systemer, mens Unisys med et solgt system lukker feltet.

Tallene bekræfter ifølge analysedirektør Karsten Fogh Ho-Lanng, IDC Nordic, at når det gælder det kommunale marked, så har FESD-aftalerne ikke haft den store betydning.
- På det kommunale marked, så er billedet meget broget, og man kan ikke sige, at særtogsleverandørerne har haft et væsentligt fortrin, siger han.
Ser man derimod på den statslige sektor, så har alle kontrakter om levering af
ESDH-løsninger siden 2004 ifølge Økonomistyrelsen været under FESD-kontrakter.
Her er konsortiet med CSC/Scan-Jour den helt store vinder. Lige ved to ud af tre FESD-kontrakter er indgået med CSC/Scan-Jour, der også på det generelle statslige marked står stærkt, når det gælder om levering af it-ydelser. Software Innovation har med ni indgåede FESD-kontrakter en sikker andenplads, mens Accenture/Traen ingen FESD-kontrakter har tegnet uden for den kommunale sektor.
- Det er tydeligt, at når det gælder den statslige sektor, så har særtogsleverandørerne fået virkelig godt fat i markedet, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

En af de leverandører, der var skeptiske over for udpegningen af de tre særtogsleverandører var Fujitsu, men i dag er de godt tilfredse med udviklingen på markedet.
- Vores markedsandel ville nok have været en kende større, men det vigtigste er, at FESD-projektet har sat ESDH på dagsorden i de offentlige institutioner og været med til at øge opmærksomheden, siger salgsdirektør Bjarne Thurøe, Fujitsu.
Han vurderer, at Fujitsu sidder på en tredjedel af det kommunale marked.
- Når man ser på antallet af borgere, så anslår vi, at vores markedsandel er på 30 procent, siger han.
Det er blandt andet store kommuner som København og Frederiksberg, der fylder godt i Fujitsus befolkningsstatistik.

I dag er Bjarne Thurøe glad for, at der har været et særtog om ESDH-systemer.
- Det har betydet, at det er gået meget hurtigere, at der har været nogle standardkrav, som kommunerne har kunnet forholde sig til. Uden dem havde der nok hersket betydelig mere usikkerhed og tilbageholdenhed på markedet, siger han.
Samme opfattelse har man også i Økonomistyrelsen, der følger udbredelsen af ESDH-systemer i den offentlige sektor. Her er meldingen, at netop FESD og særtogsprojektet har givet bedre systemer og modnet markedet. Netop det lille forspring, som det danske marked har fået, når det gælder ESDH i den offentlige sektor, kan meget vel få betydning for markedet i den nærmeste fremtid.
FESD-kontrakterne udløber i 2008, hvorefter de kan genforhandles i yderligere to gange et år.

Faktabokse:
FESD
Startede i 2002 som et særtogsprojekt, hvor 12 offentlige institutioner blev udvalgt til at gennemføre de første implementeringer af de fælles regler for indførelse af elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Roskilde Kommune sprang hurtigt fra projektet, og Bramsnæs Kommune fik aldrig indgået en kontrakt under særtogsordningen, hvorfor det kun var 10 projekter, der reelt blev gennemført.

De 10 projekter var fordelt på 2 til Software Innovation, CSC/Scan-Jour fik 3 og Accenture/Traen fik 5.

Projektet skulle understøtte en hurtig udbredelse af velfungerende ESDH-systemer i den offentlige sektor og dermed medvirke til en vellykket digitalisering af den offentlige forvaltning. FESD skal fremme den overordnede vision for Projekt Digital Forvaltning: At bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum.

Kilde: Projekt Digital Forvaltning

Det danske ESDH-marked:
FESD:
- Accenture /Traen (Acadre CM)
- CSC/Scan-Jour (Captia)
- Software Innovation (Public 360)

Øvrige leverandører uden for FESD-aftalen:
- Fujitsu (eDoc)
- EDB Gruppen (GoPro)
- Convergens (Profile)
- FICS Danmark (FICS Sag)
- "Ditmer" / ESDH brugerklub (SB-Sys)

Dertil er kommet nogle mindre spillere på markedet som for
eksempel:
- Netcompany (Kollaborativ sags- og dokumenthåndtering)
- Lector (TeamShare)

Kilde: Devoteam Fischer Lorenz

OriginalModTime: 17-08-2006 14:41:49




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere