Flere it-ansatte efteruddannes

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. august 2006.


Personalepleje En it-arbejdsplads skal tilbyde mere end en god løn for at holde på de ansatte. Computerworld sætter i denne sektion fokus på, hvad der bliver tilbudt.

It-virksomhederne sender flere med­arbejdere på efter­uddannelse, men det må gerne gå stærkere endnu, mener ­uddannelsesstederne.

It-medarbejderne skal være dygtigere. Næsten hver anden arbejdsgiver vil nemlig bruge flere penge på efteruddannelse. Det viser en undersøgelse, som Computerworld har foretaget blandt 25 it-virksomheder.
It-Vest koordinerer blandt andet efteruddannelsestilbud på universiteter vest for Storebælt. Ansøgningsfristen til efterårets kurser er endnu ikke afsluttet, men direktør Gitte Møldrup mener at se en tendens til større søgning. IT-Universitetet havde 20 procent flere it-ansatte igennem dets efteruddannelse i 2005 og forventer at ende på det samme eller et lidt højere niveau i år. Også det private Global Knowledge Danmark, der hovedsageligt uddanner ansatte hos leverandørerne af it-produkter, har "nogle dejlige år" med god vækst.

Trods fremgangen mener de alle, at der er et enormt behov for efteruddannelse i it-branchen. De peger på den hurtige udvikling, men rektor Mads Tofte fra IT-Universitetet mener også, at der er kompetencer, der mangler mange steder. Han peger blandt andet på kravspecifikationer.
- Tænk på, hvis man stiller de gale krav til elektroniske patientjournaler, så er det en enorm udgift. Hvis flere var uddannet til at lave en kravspecifikation, så kunne vi spare hundredvis af millioner. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Mads Tofte.
Både Mads Tofte og Gitte Møldrup påpeger desuden, at der er forholdsvis mange it-ansatte, der ikke har en længerevarende uddannelse og derfor har et ekstra behov for efteruddannelse. Mads Tofte oplyser, at der er 60.000, der arbejder med it, men ikke har en uddannelse inden for området.

Professor i livslang læring Knud Illeris fortæller, at kurser, der giver umiddelbar opkvalificering, er i vækst. Især folk der i forvejen er veluddannede fylder op på efteruddannelseskurserne.
Han forventer, at udviklingen vil fortsætte, men kan rammes af midlertidige konjunktursvingninger.
Rene Sørensen fra Global Knowledge mener, at it-branchen er dårligst til at efteruddanne deres medarbejdere, når det går dårligt. Knud Illeris fortæller dog, at i mange brancher er tendensen den modsatte: Når alle hænder er i brug, så falder efteruddannelsesaktiviteten. Han glæder sig dog over, at det ikke ser ud til at være tilfældet inden for it-branchen.
- Inden for it, hvor der hele tiden sker så meget nyt, kan man ikke bruge argumentet 'jeg har ikke tid til det'. Der bliver man nødt til at følge med, siger Knud Illeris.
Det er imidlertid ikke i alle brancher, at efteruddannelsesaktiviteten vokser. Især de mere brede uddannelser til lavtuddannede, for eksempel AMU-kurser, bliver brugt mindre og mindre.

OriginalModTime: 18-08-2006 09:37:23




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere