Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. august 2006.
Miniserie?Computerworld fortæller i denne miniserie om de gamle dotcom-virksomheder, der oplevede it-boblen briste. Og om de nye, fremadstormende it-virksomheder, der rider på en ny bølge af succes.
Om få uger starter retssagen mod John Trolle Rasmussen fra det forliste Memory Card Technology A/S. Anklageskriftet handler om svindel over for banker, momsfusk og fiktive handler med båd, ejendom og aktier for millioner. Og ikke mindst et kuldsejlet dansk erhvervseventyr i kølvandet på den bristede it-boble.
Op til otte års fængsel.
Så høj er strafferammen, når John Trolle Rasmussen fra det forliste Memory Card Technology om få uger sætter sig til rette på anklagebænken.
Den tidligere stifter og hovedaktionær i selskabet kan i dag se tilbage på et fald fra tinderne som ombejlet it-iværksætter og halvmilliardær. I garagen holdt både en Mercedes og en Ferrari. Og John Trolle sponsorerede millioner til fodboldklubben AGF og cykelholdet Team Memory Card/Jack & Jones, der deltog i Tour de France. Men glansbilledet krakelerede i kølvandet på selskabets konkurs og den efterfølgende politiefterforskning.
I dag har John Rasmussen udsigt til et længere fængselsophold, hvis han findes skyldig. Sådan tegnede fremtiden sig ikke, da et af de største århusianske erhvervseventyr i nyere tid tog sin begyndelse.
Det var i den jyske hovedstad, at John Trolle Rasmussen opbyggede en af verdens største producenter af hukommelse til computere.
Den unge John Trolle kom til verden i Svendborg, blev udlært i en legetøjsbutik og solgte senere HTH-køkkener, inden han atter skiftede spor til computerbranchen som sælger for RankXerox og Olivetti. Samtidig færdiggjorde han en HD i afsætning og blev salgschef hos IBM.
I 1992 etablerede han Memory Card Technology A/S (MCT).
Virksomheden var en ren handelsvirksomhed, indtil John Trolle købte en taiwansk producent af computerhukommelseskort og stik mod alle tendenser flyttede produktionen til Danmark.
Det var mod strømmen, men det gik godt. Selskabet havde dog store kapitalbindinger i varelagre og udviklingsomkostninger. Samtidig betalte MCT typisk for sine chipleverancer ved levering, hvorimod virksomhedens egne kunder fik flere måneders kredit.
I december 1997 gik MCT derfor på Københavns Fondsbørs for at hente arbejdskapital. Børsnoteringen tilførte lidt over 100 millioner kroner i frisk kapital og øgede John Trolles formue med et pænt millionbeløb. Selskabet blev snart landskendt som en højteknologisk virksomhed med hovedsæde i de gamle FDB-bygninger i Viby ved Århus, og i 1999 købte det virksomheden Hypertec for 55 millioner kroner.
Købet af den australske leverandør af hukommelsesmoduler gjorde den danske virk-somhed international, men John Trolle drømte om endnu mere.
Han ville være blandt verdens fem største producenter af hukommelseskort inden 2005 med en årlig omsætning på fem milliarder kroner.
Opkøbet af Hypertec var første led i den forøgede vækststrategi, og halvårsregnskabet for 1999/2000 overgik alle forventninger. Omsætningen var steget til næsten 600 millioner kroner, og resultatet før skat til 9,4 millioner kroner. Alt var tilsyneladende fryd og gammen, men så foretog ledelsen et skæbnesvangert fejlgreb.
I ram-industrien er størrelse altafgørende, og MCT savnede økonomisk råstyrke til at opnå optimale vilkår hos producenterne. Et helt centralt element i selskabets vækststrategi blev derfor en planlagt børsnotering på den amerikanske teknologi-børs Nasdaq. Det skulle skaffe en milliard kroner i frisk kapital.
Alt imens koncernen blev gjort klar til børsnoteringen i USA, optog MCT et stort lån hos et bankkonsortium med Danske Bank og Nordea i spidsen. Lånet, der skulle finansiere den mellemliggende vækst, var overvejende i dollars. Det gav mening, eftersom det planlagte aktiesalg på Nasdaq ville give en stor indtægt i dollars.
Kort tid efter begyndte kurserne imidlertid at dykke på den amerikanske børs. De faldende aktiekurser var i sig selv dårligt nyt, men samtidig faldt priserne på RAM kraftigt på grund af overkapacitet. Og endelig steg dollaren. Hver for sig var disse tre forhold dårligt nyt for MCT. Tilsammen udgjorde de en eksplosiv cocktail af problemer.
Banklånet på 68 millioner dollars - 531 millioner kroner - skulle tilbagebetales i september 2000. Men hen over sommeren tiltog it-aktiernes nedtur, og MCT-bestyrelsen måtte erkende, at den amerikanske børsnotering ikke kunne gennemføres. Da den forventede kapitaltilførsel på en milliard kroner udeblev, kunne det midlertidige banklån ikke indfries.
Ledelsen havde imidlertid allerede solgt det forventede dollar-provenu, og den efterfølgende udvikling i valutakurserne påførte MCT et direkte tab på 47 millioner kroner.
MCT fik udsættelse på tilbagebetalingen af det store lån, men 1999/2000-regnskabet chokerede aktionærerne med et underskud på 56 millioner kroner, skønt omsætningen var fordoblet til knap 1,3 milliarder kroner. Virksomhedens kraftige vækst var reelt ude af kontrol, og der måtte afskrives kraftigt på både debitorer og varelagre.
Det elendige resultat affødte i oktober 2000 en række kritiske artikler i ugebrevet Mandag Morgen, som satte spørgsmålstegn ved egenkapitalen og firmaets hensættelser. Konklusionen var, at det gældsplagede MCT risikerede at blive overtaget af bankerne. Nyheden fik aktien til at falde med 12 procent.
Selv fastholdt MCT de positive forventninger til fremtiden, men den udskudte børsnotering, den stigende dollar-kurs og prisfaldet på hukommelsesmoduler havde reelt allerede beseglet virksomhedens skæbne.
Som en sidste krampetrækning sendte John Trolle et personligt brev til alle navnenoterede aktionærer, hvori stifteren forsikrede, at der slet ikke var nogen problemer. Allerede dagen efter erkendte bestyrelsen imidlertid, at selskabets egenkapital med stor sandsynlighed var tabt.
Sammen med banker, advokater og revisorer kæmpede man nu for at redde virksomheden. Mandag morgen 6. november 2000 blev Københavns Fondsbørs orienteret om, at hele egenkapitalen muligvis var tabt. MCT-aktien sank som en sten i havet.
På en dramatisk generalforsamling få dage senere blev en hastigt sammenstrikket redningsplan vedtaget.
John Trolle satte sin halvdel af MCT-aktierne som garanti for banklån på 150 millioner kroner, der blev konverteret til ansvarlig kapital. Banklånet skulle helt usædvanligt ikke forrentes, men bankerne var tvunget til at yde økonomisk førstehjælp i håb om, at det nødlidende selskab kunne reddes - og bankernes tab derved minimeres.
Afgørende for Memory Cards overlevelsesmuligheder var at tilføre virksomheden betydelig kapital enten gennem en emission eller et salg. Og bestyrelsesformand Kjeld Ranum betonede gentagne gange, at MCT fundamentalt var en sund virksomhed og blandt de ti største producenter af hukommelseskort i verden.
5. januar 2001 meddelte Memory Card, at John Trolle ville forlade selskabet. Officielt fratrådte virksomhedens grundlægger posten som direktør, fordi han ønskede at bosætte sig i udlandet. I virkeligheden havde bestyrelsen mistet tilliden til John Trolle, der fik en halv time til at vælge, om han ville gå selv eller have en fyreseddel.
Aktionærernes tillid til selskabet var efterhånden så tyndslidt, at meddelelsen om chefskiftet fik aktierne i Memory Card Technology til at stige med 20 procent. Ny direktør blev Lars Marcher, der omgående gik i gang med oprydningen. Virksomhedens skeletter gemte sig ikke i skabet, men derimod ude på lageret, hvor en manuel optælling viste, at de 30.000 varenumre på hylderne var langt mindre værd end antaget - og der var utallige afvigelser i forhold til it-systemets optælling.
Aktionærernes glæde over chefskiftet blev derfor kortvarig. Få dage senere foretog MCT endnu en markant nedjustering. Nedturen var så alvorlig, at selskabet simpelthen ikke kunne sætte tal på de forventede tab. Den nye ledelse ville rydde ud i lagre og dårlige betalere, men da man lindede på skabsdøren stod skeletterne i kø.
Efter blot to uger under den nye ledelse viste et internt halvårsregnskab så dårlige tal, at der kunne konstateres "en væsentlig negativ egenkapital". Selskabet havde ikke længere penge til at betale kreditorerne. Eneste mulighed var en betalingsstandsning, mens man afsøgte mulighederne for en fusion eller et salg.
I et forkortet årsregnskab fra februar 2001 fik aktionærerne omsider syn for, hvad "en væsentlig negativ egenkapital" egentlig betød. De syv måneders drift viste et direkte tab på 624 millioner kroner. Årsagen skulle især findes i varelageret, hvis værdi var faldet dramatisk som følge af lavere priser og ukurans. Hertil kom valutatab, tab på debitorer og nedskrivning af goodwill. Selskabets egenkapital var da negativ med 511 millioner kroner.
Nogle uger senere blev tabet hos kreditorerne afbødet en smule, da de sunde aktiviteter i MCT blev solgt til Dataram Corporation for 267 millioner kroner.
Overtagelsen udviklede sig siden katastrofalt for de amerikanske købere. Efter et tab på yderligere 240 millioner kroner blev produktionen lukket helt ned i april 2003. Tilbage blev kun et salgskontor og lager for færdigproducerede varer. Da havde købet og videreførelsen af Memory Card Technology kostet Dataram en halv milliard kroner. Til trods for salget til Dataram måtte MCT's bestyrelse alligevel indgive konkursbegæring i efteråret 2001.
I kølvandet på Memory Card Technologys konkurs rejste Bagmandspolitiet en række sager mod bestyrelse, revisorer og direktion. Udfaldet af disse retssager er endnu ukendt. Til gengæld står det fast, at aktionærernes aktier blev værdiløse ved konkursen. Samtidig tabte Dataram over en halv milliard kroner i deres forsøg på at føre nogle af aktiviteterne videre. Og endelig mistede John Trolle sin formue og gik personligt konkurs.
I dag er kun fabriksbygningerne tilbage af Memory Card. Og mindet om den tabte hukommelse.
OriginalModTime: 24-08-2006 13:10:57
