Teknologien ændrer kommunikationen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. september 2006.


Mange virksomheder har allerede set blog-lyset og lader kommunikationschefen eller den administrerende direktør fortælle om stort og småt på nettet om virksomheden og dens udfordringer.
I Århus sætter Innovation Lab i samarbejde med Center for Journalistik og Efteruddannelse og Århus Kommune fremtidens medier og kommunikation til skue på Knock Knock-konferencen.Her bliver teknologiens udfordringer for fremtidens medier og kommunikation præsenteret, og de mest markante udviklingstræk afdækket. For kommunikationsbranchen er i stigende grad en del af alle brancher, ligesom der er kommet nye teknologiske forudsætninger for de fleste erhverv.

Allerede nu skaber milliarder af menneske-bårede samtaler, i chatrum, blog-indlæg, nyhedstjenester og digitale fællesskaber en samhørighed gennem en konstant og simultan kommentering og bearbejdning af virkeligheden.
Knock Knock-konferencen byder på talere som Wagner James Au, som er virtuel journalist og Frank Daems, senior research manager hos Philips, som vil fortælle om elektronisk papir, der henter morgenavisen ned fra nettet. En anden taler er Ernst Poulsen, nyhedsredaktør for DR Interaktive Medier samt diverse indlæg fra bloggere, webudviklere, journalister og community-designere.

OriginalModTime: 14-09-2006 14:45:30