Minirobotter skal gøre modellervoks intelligent

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.


"Programmable matter" er emnet for et forskningsprojekt, hvor milliarder af små robotmoduler skal bruges til at modellere håndgribelige 3D-modeller.

San Francisco: Bildesignerne har møde. Op af en lille beholder med hvidt elastisk materiale vokser en skalamodel af en sportsvogn komplet med interiør. Designerne manipulerer modellen og strækker formerne ved blidt at berøre modellens former, som også skifter farve fra hvid til rød.
Videoklippet på Intelforskernes stand med fremtidens bildesignerne forekommer som en løbsk science fiction-vision. Men over for Computerworlds udsendte bedyrer seniorforsker Jason D. Campbell, at der ligger forskningsrealiter bag visionen om et programmerbart materiale, som skal kunne formes til nye funktioner.
- Vores forsøg med at sætte strøm til små siliciumbaserede sfærer, som dermed ændrer form er lovende, og det er ikke urealistisk, at vi vil kunne anvende det materiale til at realisere de første prototyper på programmable matter om fire til fem år, siger han.
Der ligger dog rigtig mange hidtil uløste problemer i vejen for tanken om den intelligente modellervoks. Hvordan de millioner af små robotter på brøkdele af en millimeter i størrelsen skal fodres med strøm er endnu ikke afklaret. Og ikke mindst den programmeringsmæssige udfordring i at få så mange enheder til at samarbejde og kommunikere er stor, understreger Jason D. Campbell.
Anvendelsespotentialet for den intelligente modellervoks er til gengæld skyhøjt.
- Ud over vores videoeksempel kan jeg forestille mig, at programmable matter vil kunne anvendes til en række konkrete værktøjer - fra mobiltelefoner til joysticks og andet, som efter brug kan ændre form og være nemt at transportere, siger den amerikanske forsker.
Han peger også på, at teknikken er oplagt til visualisering af eksempelvis hjernefunktioner i 3D.
- På det mere spekulative plan kan jeg forestille mig at programmable matter kan anvendes til at modellere en person i ministørrelse, som så vil kunne repræsentere mig selv i kommunikationssammenhænge over afstand, griner Jason D. Campbell.
Han understreger at den slags ligger endnu flere år ude i fremtiden. Til gengæld anser han det for realistisk, at de første anvendelser af teknikken kan blive en realitet om fire til seks år.
- Jeg tror det første område, hvor teknikken bliver taget i brug, er til at frembringe smarte antenner, som kan tilpasse deres form efter, hvilke aktuelle frekvenser de skal kunne benytte, siger han.

Faktaboks:
Læs og hør mere om IDF på nettet
I en række onlineindslag kan du få uddybet hvad der skete på efterårets IDF-konference i San Francisco.

Hør mere om programmable matter og forskning i fremtidens computere i podcastindslagene på: www.cw.dk/podcast

Læs computerview om Intel og læs Kurt Wesths blog om konferencen på www.cw.dk/blog/kurt

OriginalModTime: 28-09-2006 14:49:23




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere