Applikationerne er her allerede

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. oktober 2006.


Nettet flyder med web­applikationer. Senest har Microsoft meldt sig på banen med Live.com.

Webapplikationer er udnævnt til fremtidens teknologi, men mange af dem er her allerede. Et af de mest kendte er Googles webbaserede kontorpakke, hvor programmerne ikke skal installeres, men fungerer via en almindelig browser.
Samtidig lagres data på Googles store serverfarme, og man kan dermed få fat på sine dokumenter fra en hvilken som helst computer med internet­adgang.
Dokumenterne kan også deles med andre brugere så man kan samarbejde om udarbejdelsen af eksempelvis et regneark, uden at skulle sende det frem og tilbage via e-mail.
Under dotcom boblen opstod utallige webapplikationer, hvoraf de fleste led en krank skæbne. En af de få succeser fra den tid er Intranets.com, der blev opkøbt af WebEx i 2005.
Den tjeneste er siden omdøbt til WebEx WebOffice, hvor brugerne kan dele dokumenter, kalender og databaser med hele virksomhedens organisation og desuden afholde online møder.
En tredje webapplikation er online-kalenderen 30 boxes, hvor brugerne via online-kalenderfunktionerne skaber et socialt fællesskab, hvor man kan invitere familie og venner, der også benytter 30 boxes. Derpå integreres de enkelte personers kalendere med hinanden. På den måde har man hele tiden et overblik over, hvem der skal hvad og hvonår. Det er en smart og effektiv måde at kombinere travle hverdage i en online kalender.

Microsoft overvejer en onlineversion af selskabets Works kontorpakke for at have et modspil til de nye webbaserede konkurrenter. Strategichef Alan Yates fra Microsoft har udtalt til nyhedstjensten CNET, at Works nu skal friskes op og her kan en reklamefinansieret online-version komme på tale.
Og for få dage siden lancerede den amerikanske softwaregigant så sin søgemaskine Live Search, der er første skridt i kampen om internettets boomende annoncemarked.
Denne kamp - og kampen om fremtidens webapplikationer - er først lige begyndt.

Faktaboks:

30 Boxes
83 Degrees står bag online-kalenderen 30 boxes, hvor man har inddraget web 2.0-fænomenet social networking. I sit udgangspunkt er 30 boxes blot en online-kalender, men med en overbygning af et socialt forum eller fællesskab, hvor man som bruger kan
invitere familie og venner, der også benytter 30 boxes-kalenderen. Vennernes kalendere integreres dermed i din egen kalender og vice versa.
www.30boxes.com

Blogger.com
I august 1999 startede den lille virksomhed Pyra Labs i San Francisco en blogtjeneste som et internt projekt. Selskabet klarede sig akkurat igennem dotcom nedturen, men blogtjenesten fik stadig mere udbredelse. I 2002 var succesen så stor, at Google overtog selskabet, og i dag er Blogger.com en af verdens største blog-
udbydere.
www.blogger.com

Gmail
En søgebaseret webmailtjeneste, som giver hver bruger 2.500 MB lagerplads. Kernen i Gmail er Googles kraftige søgemaskine, der hurtigt finder alle meddelelser, som en bruger har sendt eller modtaget. Meddelelserne kan sendes og læses på de fleste sprog. Det er Googles mission at organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig. Gmail er gratis.
www.gmail.com

Google Maps
Google Maps viser satellitfotoer af lokaliteter i hele verden. Foreløbig dækker tjenesten primært Canada og USA, hvor detaljeringsgraden tillader at se buske og træer. Alle store byer og også nogle mindre byer er med, og Google udvider løbende sin dækning af hele verden. Der er flere kombinationer af satellitfoto og kort. Google Maps har skabt utallige mashups, hvor andre brugere benytter Googles teknologi i nye sammenhænge.
maps.google.com

Microsoft Live
Den 12. september 2006 lancerede Microsoft søgetjenesten Windows Live Search, der skal tage kampen op med Google. Søgetjenesten erstatter MSN Search og målet er, at overtage Yahoos placering som verdens næstmest anvendte søgemaskine. Vejen dertil skal ikke mindst banes med det nye styresystem
Vista, hvor Windows Live Search er integreret. Den nye søgemaskine er en del af Windows Live-familien, som også omfatter Messenger og sikkerhedspakken OneCare. Windows Live Search omfatter blandt andet en slags opslagstavle, hvor man kan gemme noter og billeder fra de søgninger, man foretager.
www.live.com

WebEx WebOffice
WebOffice er et bud på fremtidens online-kontor, hvor medarbejderne kan dele informa­tioner og samarbejde med kollegaer, uanset om man er på kontoret, i hjemmet eller på farten. WebOffice har allerede flere end 350.000 brugere over hele verden.
www.weboffice.com

Writeboard
Hos 37Signals er mere end en halv million brugere registreret, der anvender Writeboard, som er en simpel webbaseret teksbehandling. Writeboard gør det let at skrive dokumenter, sammenligne forskellige versioner og samarbejde med andre om udarbejdelsen. Write­board kan anvendes af forfattere, journalister, bloggere, studerende eller grupper, der samarbejder om dokumenter.
www.writeboard.com

Writely
Writely er et online tekstbehandlingssystem, der har mange af de samme funktioner som Microsoft Word. Med Writely kan brugeren redigere og gemme dokumenter online via browseren. Samtidig giver Writely mulighed for, at flere personer kan samarbejde om et dokument. Systemet blev lanceret i en beta version i august 2005, og i marts 2006 købte Google så Writely til sit stadig voksende udbud af webbaserede tjenester.
www.writely.com

OriginalModTime: 05-10-2006 14:09:18




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere