Backup på diske vinder frem

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 6. oktober 2006.


snw europe Diskbaserede systemer til backup og arkivering kan afløse eller supplere bånd.

Billigere diske og bedre udnyttelse af diskpladsen. Disse to fænomener betyder, at diske er ved at blive et reelt alternativ til bånd, når det gælder sikkerhedskopiering og langtidsopbevaring af data.
Næsten alle de traditionelle leverandører af båndsystemer kunne vise en eller anden form for diskbaseret system på SNW Europe. Og nye firmaer er på banen med systemer, der ud over diskene også tilfører anden ny teknologi til området.

Blandt de nye er Diligent. Firmaet slår især på, at diskbaseret backup giver hurtigere adgang til at genoprette en enkelt fil. Man sparer tiden med at finde det rette bånd og spole frem til det rigtige sted. Da data kan overføres hurtigere til diske end til bånd, kan tiden til at tage backup også gøres kortere.
- For mindre virksomheder er det sjældent et problem at få tid til at tage backup. Derimod kan det være kritisk at genskabe data i en fart, siger Matthew Brisse fra brancheorganisationen SNIA.
Diligent hævder, at de kan presse 25 gange mere data ned på en disk. Det skyldes ikke kun traditionel komprimering. Diligent har udviklet HyperFactor-metoden til såkaldt de-duplikering: Den finder frem til dubletter af data og sørger for, at data kun gemmes en gang. Når 25 gigabyte data kun fylder 1 gigabyte, bliver prisen pr. gigabyte så lav, at teknologien kan konkurrere med bånd, mener firmaet.

Copan Systems satser på disksystemer til langtidsarkivering af data. De kalder det "write-once, read-occasionally". Firmaets MAID-system (massive array of idle disks) anvender gængse SATA-diske. Men diskene snurrer kun, når der skal gemmes eller læses data. Det sparer strøm og mindsker sliddet på diskene. Et indbygget program tjekker alle diske mindst en gang om måneden, så problemer kan tages i opløbet.
Andre leverandører viste forskellige udgaver af virtuelle båndbiblioteker. Det er disksystemer, som applikationer og styresystemer ser som traditionelle båndbiblioteker. Nogle af dem er rene diskløsninger, andre har et ægte båndbibliotek bagved. Fordelen er så, at det er hurtigere at tage backup til disk, hvorefter data i ro og mag kan skrives til bånd.

BIlledtekst: Lagring Copan Systems lader billige SATA-diske afløse bånd. (øverst) Diskene, der er placeret i disse skuffer, bliver først sat i omdrejninger, når de skal bruges. (nederst)

OriginalModTime: 14-11-2006 13:43:47




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis