Gribskov vælger åben standard

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.


I det nordsjællandske har en lille kommune besluttet at bruge OpenOffice i stedet for Microsofts kontorpakke. Årsagen er både økonomi og strategi.

Kontorprogrammer er en følsom sag. Det er en af konklusionerne i den nye Gribskov Kommune på Nordsjælland. Kommunen har besluttet gradvist at skifte sin Microsoft Office-kontorprogrammer ud med konkurrenten OpenOffice. Et skift, der betyder nye programmer i administration, institutioner og helt ud i folkeskolerne.
- Der er en signalværdi, og så passer det bedre sammen med hvidbogen for it-arkitektur, lyder den overordnede forklaring fra Michel van der Linden, som hidtil har været it-chef i Græsted-Gilleleje kommune. Han lægger dog ikke skjul på, at økonomi er en del af overvejelsen.
- Det passer på de effektiviseringstiltag, som politikerne i kommunen har forholdt sig til, siger han.
Michel van der Linden fortæller, at valget bygger på et simpelt regnestykke. Kommunens medarbejdere bruger kun kontorpakken til 20 procent af alle skriveopgaver. Langt størstedelen af de ord, der nedfældes i kommunen, ryger direkte ind i forskellige fagsystemer. Derfor kan det ifølge Michel van der Linden ikke svare sig, at betale licenser for Microsofts officepakke.
- Det giver ikke så meget værdi for de licenser, vi betaler, siger Michel van der Linden.

Efterhånden som licenserne til Microsoft udløber skifter brugerne til de nye programmer. Og det er ikke smertefrit at droppe Microsoft.
- Det er en meget følelsesladet diskussion, siger Michel van der Linden. Han mener, at det er vigtigt at gøre overgangen flydende.
Der følger en del problemer med, når man fravælger den dominerende kontorpakke. Michel van der Linden har dog også måttet sande, at det ikke er alle kontorer i kommunen, der kan undvære Microsoft Office nu. For eksempel kan OpenOffice ikke håndtere de Excel-filer, som kommunerne modtager fra ministerierne. Nogle af de funktioner, der sættes ind i regnearkene, kræver, at man bruger Microsofts programmer. Derfor beholder kommunen også nogle få computere med Microsofts kontorpakke.
- Jeg håber, at vi får nogle åbne standarder på det hele. Så kan man selv gøre op, hvad man vil, siger Michel van der Linden.

OriginalModTime: 19-10-2006 15:36:06




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere