Mere ris ?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.


Hewlett-Packard har skabt en prototype på en trådløs hukommelseschip, der kun er på størrelse med et riskorn, som kan lagre helt op til 4 megabyte. HP mener, at den nye chip, der har en indbygget antenne, kan bruges til at vedhæfte elektroniske informationer sammen med dokumenter, foto og pakker. For eksempel kan virksomheder tilføje lyd eller videoklip til brochurer. Antennen kan overføre data i en hastighed på 10 Mbps, hvilket er 10 gange hurtigere end Bluetooth-teknologien. Chippen ventes først på markedet om nogle år.
Men som med alle andre nye teknologier er der også udfordringer. Eksempelvis vil det skabe endnu en sikkerhedsudfordring i virksomheder, hvor det bliver nemmere at stjæle hemmelige data.

OriginalModTime: 19-10-2006 13:07:49