Langsomme applikationer rammer hårdt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.


Systemet er virkeligt langsomt i dag.
Det synes at være en af de mest almindelige klager over it-systemer i virksomheder, viser en ny undersøgelse foretaget af softwarefirmaet Symantec, der i undersøgelsen kortlægger effekten af langsomme applikationers indflydelse på medarbejdernes produktivitet og kundernes loyalitet. Rent faktisk viste det sig at have en stor effekt. Vedvarende problemer sænker medarbejdermoralen og har en direkte effekt på kundeloyaliteten, viser undersøgelsen.
- Langsomme applikationer er ikke kun omkostningsfulde for virksomheden, men er også med til at erodere uvurderlige forretningsaktiver som kundetilfredshed, siger Henri Isenberg, vice president hos Symantec.
Samtidig viser en undersøgelse foretaget blandt 200 it-ledere i Nordamerika, at it-personale bruger mere end en fjerdedel af deres arbejdstid på at håndtere problemer med langsomme applikationer.

OriginalModTime: 19-10-2006 13:08:36