Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. november 2006.
I storbyerne har under hver femte borger en digital signatur. I landområder er det kun en ud af tyve. Derfor er der behov for handling for at undgå skævvridning af landet, vurderer eksperter.
Mens under hver femte person i København og Århus har en digital signatur, er det kun en ud af tyve i Øster-Assels og Thyborøn i Vestjylland.
I alt har 613.000 danskere en personlig elektronisk underskrift, der blandt andet kan bruges som sikker login til en række hjemmesider som skat.dk og e-boks.dk.
Men landområderne halter kraftigt efter den digitaliseringsbølge, der skyller ind over byerne.
Det viser en analyse Computerworld har lavet af den geografiske udbredelse af den digitale signatur i Danmark.
- Udkantsområderne går glip af besparelser i den offentlige administration, fordi ingen bruger signaturen, fortæller professor Jens Hoff
fra Institut for Statskundskab i Århus.
Og adjunkt Jakob Linaa Jensen fra Informations- og Medievidenskab i Århus mener, at det er et demokratisk problem, at Danmark kun har én informationsmotorvej, som en tredjedel af befolkningen
i dag kører på. Den anden tredjedel spadserer i krybesporet, mens resten af befolkningen bor langt nede af sidevejene.
Derfor peger de to eksperter på, at der er behov for oplysningskampagner.
- Man skal forklare Grethe nede i kæret hvad fordelene er, så hun fortæller de andre, at man kan bruge noget, der hedder digital signatur hos skat.dk, siger Jakob Linaa Jensen.
De to eksperter peger samtidig på, at uddannelsesniveauet og dækningsgraden af bredbånd bærer en del af skylden for den geografiske skævhed. Derfor går noget af problemet i sig selv, når Danmark får en øget dækningsgrad af bredbånd, forklarer de.
Direktør Carsten Blomberg Hansen fra Landdistrikternes Fællesråd, der hilser informationskampagner velkomne, pointerer, at bredbånd ikke gror frem af sig selv.
- Ingen virksomheder kan se det rentable i at tilbyde bredbånd til de husstande, der ligger for enden af vejen, hvor der skal lægges 300 meter kabel, siger han
Derfor må politikerne gribe ind og samtidig tage hånd om signaturen, der simpelthen ikke kan bruges nok steder, til at folk på landet vil bruge deres tid på den.
- I landdistrikterne er holdningen og livsstilen mere behovsstyret end i de tætbefolkede byer, hvor folk "vil være med". Men hvis man ikke har noget at bruge signaturen til, så er der bestemt ingen herude, der vil anskaffe sig en, siger Carsten Blomberg Jensen.
- Man snakker meget om, at alle de kloge bor i byerne, fordi der er uddannelserne, men herude er måske nogle, der tænker sig lidt bedre om, siger han lidt drillende.
Landdistrikternes digitale tilstand er et reelt problem, mener eksperterne.
- Især i udkantskommunerne er det en ond cirkel. For hvorfor skal kommunen anskaffe sig løsninger, hvor man kan bruge digital signatur, når ingen borgere har en? Og hvorfor skal borgerne anskaffe sig en digital signatur, når de ikke kan bruge den nogen steder? spørger professor Jens Hoff retorisk.
Derfor advarer han imod, at offentlige instanser måske kommer til at betale for at anvende signaturen i fremtiden, når TDCs kontrakt med staten om at administrere signaturen udløber i 2008.
- En betaling vil være det rene vanvid og mindske kommunernes incitament endnu mere, siger Jens Hoff.
Uanset om IT- og Telestyrelsen, der står for den digital signatur, vælger at offentlige myndigheder fremover skal betale for signatur-løsninger, kan landområderne herhjemme finde trøst i at se mod Grønland. Der er man nemlig håbløst bagud. Her har kun én ud af 293 en digital signatur.
Billedtekst: Underskrift Kortet viser udbredelsen af digitale signaturer fordelt på postdistrikter.
Analysen er udarbejdet af Computerworld på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og TDC. Tallene kan gengives med angivelse af kilderne.
OriginalModTime: 02-11-2006 15:54:29
