Viden skal spredes til små virksomheder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.


Håndværksrådet mener, der er et kæmpe behov for it-oprustning hos mindre virksomheder.

Hver femte lille eller mellemstore virksomhed bruger ikke internet. Lige så mange har gjort et it-indkøb, de har fortrudt. Og tre ud fire mener selv, at de mangler viden om, hvordan de kan bruge it til at udvikle deres virksomhed.
Tallene stammer fra en undersøgelse blandt 650 medlemsvirksomheder i Håndværksrådet.
- I Danmark har vi en meget stor andel af små virksomheder. De skal formå at følge op og få de samme effektiviseringsgevinster, hvis de skal klare sig i konkurrencen mod de større virksomheder og udlandet. De har svært ved at overskue, hvad det egentlig er, de kan få ud af it. Markedet er simpelthen for kompliceret siger Erik Nørgaard, konsulent i Håndværksrådet.

It kan være ganske betydningsfuldt for de små virksomheders effektivitet.
I det 30 mand store Omø Værkstederne i Rødovre er medarbejderne ude på diverse byggepladser. Der havde virksomheden før et kæmpe administrationsarbejde med at bogføre bjerget af ugesedler. I dag logger medarbejderne sig nu dagligt via mobiltelefon på registreringssystemet efter fyraften og registrerer timeforbruget.

Forskningsministeriet, ITEK, Dansk Metal, Dansk IT og Håndværksrådet er alle involveret i projekter, der skal hjælpe de små virksomheder med at få samme gevinster som Omø Værkstederne.
- Fra mine mange år i it-brancen har jeg jo set, at langt de fleste it-ansvarlige i virkomhederne er medarbejdere med en faglig uddannelse inden for et andet område end it, siger Birthe Ritter, projektleder i brancheorganisationen ITEK.
Sammen med Dansk Metal har de lavet et kursus, der fokuserer på at opkvalificere it-praktikerne - ansatte i små virksomheder, der arbejder med it, selvom de ikke er uddannet til det.
Videnskabsministeriet har i stedet valgt at oprette et "innovationscenter for e-business", der skal rådgive små virksomheder i at drive handel elektronisk. Centret er endnu ikke en realitet, men er en del af videnskabsminister Helge Sanders dagsorden.

Konsulentbistand er dyrt, og det er en af grundene til, at små virksomheder er forholdsvis dårlige til at benytte sig af det, mener Håndværksrådet. Derfor har de lavet et projekt med Dansk IT, hvor de tilbyder netop konsulentbistand over telefon eller ude på virksomhederne.

OriginalModTime: 09-11-2006 14:45:12




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere