Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Ej blot til pynt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. november 2006.


Det visuelle er meget mere end staffage på en webside, konkluderede Dorthe Meyer, da hun skrev speciale på IT-Universitetet om visuel kommunikation på nettet.

Hvorfor er websider opbygget så ens nu om dage? Og hvorfor bliver grafik stadig tit betragtet som pynt? Sådan spurgte 39-årige Dorthe Meyer sig selv, da hun skulle skrive speciale på IT-Universitetet. Med en baggrund som grafiker hos blandt andet DR og TV2 studsede hun over, hvor lidt gennemtænkte mange websider er rent visuelt.
- Det undrede mig, at man generelt ikke har mere øje for det visuelle. Man betragter den grafiske designer som en, der går ind og pynter på produktet, efter at funktionalitet er lagt fast. Designeren skal så få det til at se lidt lækkert ud og signalere nogle værdier. Jeg synes, at det visuelle aspekt skal meget tidligere ind og spille en større rolle for brugergrænsefladen - det er jo øjnene, vi først og fremmest orienterer os med på nettet, siger Dorthe Meyer.

En bedre hjælp til at finde rundt på en webside kunne opnås med bedre visuelle virkemidler, mener Dorthe Meyer.

Hun sammenligner med den visuelle kommunikation, vi får fra færdselstavler og andre signaler i trafikken. Her skal budskabet kunne fanges hurtigt og sikkert - ellers kan det gå helt galt.
- Det er ikke fordi, vi skal have vejskilte på websiderne, men tankegangen skal være den samme. Det kan være med flere ikoner, som vi kender det fra operativsystemerne. Dengang Apple lancerede deres grafiske brugergrænseflade, syntes mange, at det var noget pjat, men i dag er det standard, pointerer hun.

I specialet, som blev afleveret 1. november, brugte hun DSB's websider som eksempel, og holdt det op imod usability-guruen Jakob Nielsens regler. Hvor Jakob Nielsen vil have det helt enkelt og tørt og konventionelt, har DSB eksperimenteret lidt med designet. Den sædvanlige faste hovedmenu på siden skal for eksempel klikkes frem fra en smal grøn blok.
Og det fungerer fint, selvom det er uvant, mener Dorthe Meyer.
- DSB's website har 145.000 brugere om ugen, og de udgør et bredt tværsnit af befolkningen. Men det har ikke givet problemer at gå mod konventionen om en global menu. Det er simpelt og virker, også selvom det ikke ligner alle de andres websider, mener hun.
At det er DSB, der kan hives frem som godt eksempel på at prøve noget nyt, er ikke tilfældigt, vurderer Dorthe Meyer. Som noget nær et monopol er de ikke på samme måde bange for at skræmme en kunde væk, som andre kommercielle firmaer er det.
- Jeg synes, det er synd, hvis den visuelle kommunikation på nettet skal blive mere og mere firkantet, fordi de kommercielle kræfter ikke tør gå videre. Man undervurderer brugerne, når man kun holder sig til det sædvanlige, siger Dorthe Meyer og trækker paralleller til, hvordan tv- og filmsproget har ændret sig løbende mod et mere dynamisk udtryk.

I den modsatte ende af spektret står den kendte usability-ekspert Jakob Nielsen, der prædiker ekstrem enkelhed. Det giver Dorthe Meyer ikke meget for i dag.
- Jakob Nielsen gjorde nettet mere brugbart i 90'erne, hvor der ikke var meget båndbredde at gøre godt med til grafik. Men han har ikke kunne favne udviklingen mod et mere visuelt udtryk. Jeg synes for eksempel ikke, at hans egen webside er særlig brugervenlig, lyder det fra Dorthe Meyer.

SpecialeskriverneComputerworld taler jævnligt med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. dorthe meyer har skrevet om visuel kommunikation på nettet.

OriginalModTime: 16-11-2006 14:49:59




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere