Virksomheder tester produkter på skoleelever

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. november 2006.


Skoler og kommuner sænker paraderne, når virksomheder foreslår udviklingssamarbejder.

Undervisningsinstitutioner og deres offentlige ejere stiller gerne op, hvis virksomheder foreslår et samarbejde om at udvikle nye undervisningsmetoder.
De fleste af Computerworlds kilder i undervisningsverdenen er positive over for privat sponsorering af it-udstyr. Men selv de få kritikere forstummer, når det i stedet handler om udviklingssamarbejder.
- Hvis man ikke vil have sponsorering på skolerne, så handler det ikke om andet end religion. Det er en eller anden tro på, at det her klarer vi selv, og vi skal være fri for reklamer, siger it-vejleder på Katrinedals Skole i Vanløse, Peter Høstved.
Der er flere konkrete udviklingssamarbejder i disse år. Ørestad Gymnasium samarbejder med Apple om at bruge podcast i undervisningen. En række firmaer står sammen om at arrangere robotturneringer sammen med skoler. Syddansk Universitet samarbejder med Kompan Gruppen og Microsoft om at lave it-legepladser, som Odense Kommune derefter tester på nogle af kommunens børnehaver, skoler og ungdomsklubber.
Sponsorering er børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) bestemt ikke meget for. Til gengæld er han selv indblandet i diverse udviklingsprojekter som bestyrelsesmedlem i Crossroads Copenhagen, der blandt andet har samarbejdet med HP om at lave et undervisningskoncept med PDA'er.
- Vi får udviklet nogle løsninger, vi kan bruge, og det gør virksomhederne også. Gammeldags sponsorering bliver bare reklame for firmaet og en dårlig undskyldning for at spare penge for det offentlige, siger Bo Asmus Kjeldgaard.
Også andre skeptikere som Danmarks Lærerforening accepterer udviklingssamarbejder, så længe der ikke er krav om modydelser fra skolerne.
SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge holder stadig på, at de private firmaer ikke skal lukkes inden for skolemurene, men kan godt acceptere, at skolerne samarbejder med private virksomheder om projekter uden for skolens område.

Microsoft er en af de virksomheder, der har valgt at satse på samarbejdstankegangen i sit skoletilbud. Rabatter til skolerne, udvikling af skolematerialer og konkurrencer i innovativ brug af Microsoft-software er nogle af de ting, der foregår under navnet "Partners in Learning". Partnerskabet viser sig blandt andet ved, at Microsoft har nedsat et advisory board med medlemmer fra undervisningsverdenen.
- Vi vælger nogle partnere, der kan bringe tingene længst muligt ud, siger Kirsten Panton, der leder programmet i Danmark.
Et konkret projekt har været at støtte nogle folkeskolelæreres arbejde med videoevaluering i Microsoftprogrammet Movie Maker og derefter give lærerne løn for at lave en publikation med erfaringerne, eller at give praktiske eksempler til lærerne om, hvordan de kan bruge Messenger konstruktivt i undervisningen.

Faktaboks:
Internationale strategier
Multinationale it-virksomheder arbejder helt bevidst på at få deres produkter ind i uddannelsessystemet.

Lego:
Medstifter af First Lego League, der er en international robotturnering for skoler med Lego Mindstorms-robotter. Studerer forskellige landes lovgivning og laver læseplaner til skolerne, så de direkte kan bruge Lego Mindstoms i undervisningen. Tusind danske skoler bruger Lego Mindstorms i undervisningen, og produktet er en af del af forskningsformidlingen fra Galathea 3-ekspeditionen.

Microsoft:
Samarbejder med undervisningsverdenen i 101 lande under initiativet "Partners in Learning". I Danmark er budgettet på en million kroner plus rabatter på software. Finansierer blandt andet det meste af budgettet for den kommende efteruddannelse af folkeskolens it-vejledere.

OriginalModTime: 23-11-2006 14:49:41




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere