Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Metro viser vej til fremtidens butik

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.


Siden 2003 har den tyske butiksgigant Metro drevet et elektronisk varehus, udstyret med den nyeste teknologi, herunder et sortiment, hvor alle varer er forsynet med RFID-etiketter.

I den tyske by Rheinberg har Metro bygget fremtidens supermarked. Fremtidsbutikken Metro Future Store er i bund og grund et pilotprojekt fra Metros side, men varehuset fungerer og anvender de nyeste teknologier, når det gælder både kundernes indkøbsoplevelse, styringen af butikkens logistik og håndtering af varer samt betalingen af indkøbene.
- Har man brug for en skjorte i en bestemt størrelse, kan man selv fra prøverummet finde ud af, om varen er på lager helt uden at skulle styrte rundt efter en ekspedient. Det er en ret fantastisk oplevelse, fortæller Jesper Henriksen, informa­tionschef i Metro Danmark, efter sit eget besøg i varehuset.
En af hjørnestenene i varehuset er RFID-teknologien (radiobrikker), blandt andet i form af intelligente hylder, kaldet Smart Shelfs. Alle Colgates tandpastaer, Ariels vaskepulvere og pakkerne med Libero-bleer er udstyret med radiobrikker. Det er første skridt på vejen til den totalmærkning med RFID-tags, vi kommer til at se i fremtiden.

Når en vare fjernes fra hylden, giver Smart Shelf-hylden straks besked om det til det centrale supply chain management-system, og varelageret på den pågældende vare nedskrives. Stilles varen tilbage på plads, opskrives lageret tilsvarende. Varelageret er således hele tiden fuldt opdateret og kan hele tiden orientere personalet om, hvorvidt en hylde skal fyldes op, eller om man er helt udgået for Wasa-knækbrød.
Smart Shelfs holder selv øje med, hvornår varerne på hylden overskrider sidste salgsdato, lige som personalet kan få et langt bedre overblik over, hvor godt en vare sælger. På længere sigt vil Smart Shelf systemet kunne varsle butikken om, hvornår det i forhold til indhøstede erfaringer er tid til at bestille nye varer.
RFID-systemet giver således målbare fordele, blandt andet mindskes antallet af tomme hylder, og lagereffektiviteten øges markant.
I butikkens frugt- og grønt-afdeling, skal kunderne - på samme måde som i et normalt supermarked - selv veje og angive prisen for den ønskede vare. Forskellen i Future Store er blot, at her er det ikke nødvendigt for kunden at afgøre, om det er pærer eller bananer, man er i gang med at veje og prismærke. Et kamera filmer den pågældende vare, og ved hjælp af vægtens indbyggede softwareapplikation finder systemet selv ud af, at der er tale om pærer, hvorefter den rette pris og mængde bliver tilføjet til indkøbet.

I Future Store har Metro også etableret selvbetjeningskasser, hvor kunderne selv kører igennem kassesluserne og betaler for indkøbet, ligesom man har introduceret såkaldte indkøbscomputere kaldet Personal Shopping Assistants, kunderne kan tage med rundt i butikken.
Kunderne kan undervejs få oplysninger om de enkelte varer og siden registrere indkøbet af disse - alt sammen direkte på indkøbscomputeren.
Begge betalingssystemer gør selve betalingsprocessen mere effektiv og fører til kortere ventetid i køerne, da kunderne slipper for at skulle lægge varerne på et transportbånd, og en kassemedarbejder slipper for at scanne varernes stregkoder. Begge dele er en fordel for både kunder og forretning.
I fremtiden er det hensigten at give forbrugerne mulighed for at foretage deres indkøb hjemmefra eller fra arbejdet. Ved hjælp af en pc-applikation kan kunderne udarbejde en elektronisk indkøbsliste, der sendes til Future Store via internettet. Denne indkøbsliste kan siden danne grundlag for, at dagens indkøb står klar til kunden, når denne kommer ind i butikken, ligesom indkøbslisten naturligvis kan rettes med indkøbscomputeren i butikken, i fald kunden har tilføjelser eller ændringer til indkøbet.

Faktaboks:
Tekniske data
Metros udviklingssprojekt med moderne supermarkedsteknologi er realiseret sammen med mere end 60 service- og teknologipartnere, herunder IBM, SAP, Intel og T-Mobile.
Indkøbscomputeren, den såkaldte Personal Shopping Assistant (PSA), er leveret af Wincor Nixdorf. Den indeholder en 10,4 tommer trykfølsom skærm, en EAN-stregkodescanner, styresystemet Microsoft Windows XP samt en applikation fra Multichannel Retail. Terminalens indbyggede trådløse netværk kommunikerer med de centrale Oracle databaseservere. AlgoTec har udviklet grænsefladen til hovedsystemet fra IBM, kaldet POS (Point-of-Sales System).
Den intelligente vægt er leveret af Metler-Toledo. IBM har dog udviklet kamera og software, der sørger for at identificere grøntsager og frugt.
Varehuset har cirka 40.000 varenumre, heraf 20.000 fødevarer, der alle er forsynet med elektroniske LCD-prisskilte. Disse er leveret fra NCR og opdateres trådløst fra det centrale system. De to selvbetjeningskasser, kaldet Self Check-outs, er ligeledes fra NCR.
RFID-systemet i Metrobutikkernes lager giver op til seks meter aflæsningsafstand og aflæsning af 35 tags per sekund. Smart Shelfs, registrerer tomme hylder eller fejlplacerede varer og fungerer på 13,56 MHz, koblet op til lagerstyringssystemet.

Faktaboks:
Vi har talt med
Erhvervspolitisk konsulent Christian Ohm, Dansk Handel og Service.
Informationschef Jesper Henriksen, Metro Danmark.
Chefkonsulent Finn Olesen Zoëga, Teknologisk Institut.
Operations manager Frank Madsen, Metro Danmark.
Informationsdirektør Jens Juul Nielsen, COOP Danmark.

Billedtekst: indkøbs-pc Den personlige indkøbscomputer kan kunden tage med rundt i butikken og løbende få ekstra informationer om de enkelte varer. Her registreres også indkøbene, så computeren blot kan afleveres og aflæses i kassen, før man betaler.

OriginalModTime: 07-12-2006 14:24:15




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere