Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Innovation og nye medier

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. december 2006.


Innovation i vidensamfundet kræver flere gode fødselshjælpere med penge på lommen til den gode ide.

Hvem er i stand til at vurdere en ide i dens meget tidlige fase? Erfaringer viser at hverken markedet eller venturekapitalen, har den tilstrækkelige risikovillighed til at tage chancer meget tidligt i processen. Forståeligt nok, for det er heller ikke alle ideer, der er lige gode. Men hvem skal så vurdere, om ideerne i den meget tidlige fase har et potentiale eller ej? Og hvem skal hjælpe de ideer, der har potentiale til at konkretiseres og få skabt de rette strategiske alliancer?
Desværre er det en meget udbredt opfattelse, at innovation er noget, som må klare sig selv, ellers må det dø. Men mediemarkedet er blevet mere komplekst bare i løbet af de seneste fem år, og det betyder, at hvis man vil lave indhold til nye medier, skal flere led i værdikæden involveres.
Derfor er der behov for at gennemføre kvalificeringsforløb, der kan vurderer en god ide til noget nyt indhold, der bryder med etablerede pengestrømme, partnerrelationer eller adfærd. Og der er behov for frie midler til at skabe en "proof of concept"-demo, så investorerne kan reducere usikkerheden ved investeringen mest muligt.

Hos Crossroads Copenhagen er vores erfaring, at det kvalificeringsforløb, ideen skal igennem, skal afklare, hvor mange af forudsætningerne for en succes er på plads. Har brugerne et behov, som indholdet opfylder? Har de det rigtige udstyr, som indholdet bliver tilgængeligt på? Virker teknologien? Kan den yde det lovede? Kan brugerne gennemskue, hvad de skal betale for indholdet? Findes der lignende ideer på markedet?
Mange tror, at det netop er disse spørgsmål, en investor stiller til en ide. Problemet er, at investoren kun vil investere i ideen, hvis forudsætningerne er til stede. Og hvad så med innovatøren? Vil han eller hun kunne svare på disse spørgsmål? Ikke nødvendigvis. Kendetegnet for mange iværksættere og innovatører er nemlig, at de ikke ser deres opfindelse i et større eller bredere perspektiv. Når man taler om for eksempel teknologiske innovationer, er det også de færreste, der har markedsmæssig indsigt til at kunne vurdere opfindelsens potentiale - det kræver helt andre færdigheder.

Som det er i dag, kan personen med ideen få billige kontorlokaler i et projekthotel, få penge i banken, hvis der foreligger en forretningsplan, og optræde for et springboard, når ideen er blevet til et produkt. Det lyder jo meget godt, men det er ikke det, vedkommende har brug for. Idehaveren har brug for nogen, som kan få øje på ideen på dens egne vilkår, yde kvalificeret sparring på det meget tidlige tidspunkt i ideens liv, åbne døre til mulige de strategiske partnerskaber, som er nødvendige for, at nyt indhold kan komme op at flyve i tiltrækkelig store mængder til at finansiere udviklingen af det, og give idehaveren for eksempel 100.000 kroner til at lave en demo.
Venturekapital bruges til at gennemføre så sikre investeringer som muligt, og undersøgelser viser, at investorer har tendens til at flokkes om de samme ideer, og at der investeres med henblik på hurtigt afkast og exit. Den gode ide har brug for kvalificeret sparring, risikovillighed og langsigtet engagement.
I samfundet er der brug for flere aktører, der hjælper den gode ide med at blive kvalificeret tilstrækkeligt til, at den kan nå markedet og få adgang til den nødvendige kapital. Det er tvingende nødvendigt, hvis den store mængde små og mellemstore danske virksomheder skal gøre det godt i videnøkonomien.
Den øgede kompleksitet medfører en markant ændring af vilkårene for innovation i vidensamfundet i forhold til innovation i industrisamfundet. Det betyder også, at det offentlige skal ændre sine prioriteter og belave sig på at støtte den nødvendige kvalificering og nedbringe mængden af usikkerheder. At støtte usikre aktiviteter bliver aldrig noget, markedet tager sig af.

Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen, et netværk for kultur, medier og kommunikationsteknologi.

OriginalModTime: 14-12-2006 12:36:33




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere