Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. januar 2007.
En række fordele ved jobkarteller betyder, at virksomheder grundigt bør overveje deres politik på området, lyder det fra erhvervsadvo-katerne Peter Herskind og Peter Lind Nielsen.
Det er halsløs gerning ikke at have en politik om jobkarteller.
Det mener eksperter, der arbejder med personalejura og it-kontrakter til daglig.
Mange virksomheder lever i dag af viden. Og hver eneste dag sender de deres medarbejdere ud til kunder, der reelt kan ansætte medarbejderne selv og dermed få arbejdet udført billigere, forklarer advokat Peter Herskind fra Pro Erhvervsadvokater.
- Hvis disse virksomheder ikke blot skal fungere som formidlingscentral af arbejdskraft, skal der være nogle redskaber, der dæmmer op for en uhæmmet fangst af medarbejdere, siger Peter Herskind, der har speciale i personalejura.
Et redskab kunne for eksempel være et slags "formidlingshonorar" til virksomheden på nogle hundrede tusinde kroner, hvis en anden virksomhed "hugger" en medarbejder.
- Det er ligeså naturligt at sikre sig medarbejdere som at være opmærksom på aftaler om ophavsret, domænernavne og patenter, siger han.
Medarbejderne skal dog kende aftalerne, understreger Peter Herskind.
På den måde kan medarbejderne selv tage stilling til, om de vil arbejde under de vilkår. Et væsentligt vilkår, som unægtelig vil stille medarbejderen svagere i en jobsøgningssituation, når det koster arbejdsgiveren hundredetusinde kroner ekstra at ansætte ham, frem for en anden, forklarer Peter Herskind.
Også advokat og partner Peter Lind Nielsen fra Bender von Haller Dragsted, der arbejder med køb og salg af it-virksomheder og it-kontrakter, ser visse fornuftige grunde for virksomhederne i at lave nogle jobklausuler.
- It-virksomheder uddanner ofte medarbejdere på kurser i 1-200.000 kroners klassen. Og man hører om virksomheder, der støvsuger kurserne ved at ringe rundt til listen over deltagere og giver dem et godt tilbud, forklarer han.
Ingen af de to advokater vil dog i alle tilfælde råde virksomheder til at lave jobklausuler. Det afhænger af hver enkelt situation.
- Der kan være personalepolitiske hensyn, der gør, at man ikke vil have aftalerne, men det er vigtigt, at virksomhederne tager stilling til det, siger Peter Herskind.
Begge advokater anslår, at der er sket en voldsom eskalering i brugen af jobkartelaftaler over de seneste ti år. Det hænger sammen med, at flere og flere virksomheder er afhængige af videntunge medarbejdere.
- Der er uanset den megen kritik gode og fornuftige grunde til stigningen. Aftalerne er også meget værdifulde ved salg af virksomheder, siger Peter Herskind.
Han mener, at fagforeninger fremturer lige lovligt meget. Selvom han selv er modstander af hemmelige aftaler, vurderer han, at fagforeningerne står til en gigantisk lobbyistisk triumf.
- Det er en velsmurt maskine, som de satte i gang lige fra retssagen med WM-data med stormøder og pressemøder. Og nu tegner der sig unægtelig et billede af lovindgreb med beskæftigelsesministerens udmeldinger, vurderer Peter Herskind.
- Det er flot arbejde af fagforeningerne, hvilket de sikkert også selv vil sige, siger Peter Herskind.
Faktaboks:
Jobkartel-typer
Type 1: Totalt ansættelsesforbud.
Virksomheder aftaler, at de ikke ansætter hinandens medarbejdere overhovedet. Det kan gælde bestemte medarbejdere, tidsbegrænsede perioder, og aftalerne kan være hemmelige eller ikke hemmelige.
Type 2: Kun forbud mod "aktiv" ansættelse.
Virksomheder aftaler ikke at kontakte nogen af hinandens medarbejdere med henblik på at tilbyde et job. Det kan også gælde bestemte medarbejdere, tidsbegrænsede perioder, og aftalerne kan være hemmelige eller ikke hemmelige.
Inden for rammerne af ovenstående to typer kan en aftale mellem virksomhed A og B binde de ansatte på følgende tre forskellige måder:
1: Begge virksomheder aftaler ikke at ansætte hinandens medarbej dere.
2: Kun virksomhed A må ikke ansætte virksomhed B's medarbejdere.
3: Kun virksomhed B må ikke ansætte virksomhed A's medarbejdere.
En dom i Sø- og Handelsretten afgjorde 28. juli 2006, at det var en aktiv handling at tilbyde to medarbejdere job, selvom det var medarbejderne, der i første omgang selv havde søgt jobbet.
Læs mere om jobkarteller online: www.computerworld.dk/jobkarteller.
OriginalModTime: 04-01-2007 14:14:48
