... og den kapitalstærke webshop

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. januar 2007.


Direktør Claus Kristensen bruger millioner på at gøre Wupti.com til en af de tre største hårde hvidevare- og elektronikforretninger i Danmark.

De to stiftere af den nye netbutik Wupti.com - Torben Mouritsen og Claus Kristensen - så et stort et hul i e-markedet, de bare måtte fylde ud.
- Jeg kunne se, hvor stor gavn mine kunder havde af netbaserede handelsløsninger, og Torben kunne se, at markedet blev mere modent, og at nettet var hastigt på vej ind i hårde hvidevarer, siger direktør Claus Kristensen fra Wupti.com.
Sådan gik det til, at en tidligere direktør for hårdehvidevarekæden Punkt 1 (Torben Mouritsen) og en tidligere hostingchef for TDC A/S gik stort ind i nethandel for at opfylde et stigende behov for at servicere forbrugerne med nethandelsmuligheder.

Bakket op af det østjyske energiselskab NRGI, der sidder på 51 procent af ejerskabet i Wupti.com, satses der stort og hårdt på at få succes fra start.
- Vores mål er, at blive en af de tre største aktører på markedet for hårde hvidevarer og forbrugerelektronik i Danmark, ikke bare på nettet, men i det hele taget, siger Claus Kristensen.
Med et markedsføringsbudget, der tælles i tocifrede millioner, har Wupti.com da også bombarderet os med både tv-reklamer og annoncer. Med et meget klart formål:
- Der er mange små netbutkker inden for hårde hvidevarer og elektronik, men ikke en stor, der for alvor trænger igennem. Ved at foretage en massiv markedsføring tror vi på, at vi kan slå vores navn fast i folks bevidsthed og dermed gøre en forskel i markedet, siger Claus Kristensen.

Ud over den storstilede markedsføringsindsats kan Wupti.com også brillere med at have Danmarks største internetbutik med 8.000 varenumre inden for vaskemaskiner, køleskabe, fladskærms-tv, dvd-optagere og lignende.
Selve e-handelsløsningen må også betegnes som state-of-the-art. Der er tale om en fuldautomatiseret løsning med fuld integration til leverandørerne. Det betyder, at Wupti.com automatisk får opdaterede produktkataloger på hjemmesiden,. Der er intet lager, ordrerne kører helt automatisk igennem, uden at nogen sidder og piller i dem.
De 14 ansatte udfører service (før salg og efter salg), varetager indkøbsfunktionen og står for markedsføringen.

Det har taget Netcompany seks måneder at udvikle den avancerede e-handelsløsning til Wupti.com. Direktør Claus Kristensen forsikrer, at investeringen har været væsentligt større, end de få 100.000 kr. man ellers kan købe en professionel e-handelsløsning for.
- Vi tror på, at det kan gavne os på længere sigt, at vi er gået hele vejen med fuldautomatisk integration med leverandørerne. De penge vil være tjent hjem, siger Claus Kristensen.
Indtil videre har der været 10.000 handler over Wupti.com siden 13. november, hvilket borger for en pæn omsætning, da det er relative store og dyre varer, der handles med.
Når Wupti.com er konsolideret på det danske marked, går erobringstogtet videre mod de andre skandinaviske lande.

OriginalModTime: 25-01-2007 13:54:45




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere