Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. februar 2007.
Hvordan kan vi forvente at uddanne mere digitalt kompetente danskere i fremtiden med en analog minister, der tæller ledninger og skærme, men ikke sætter pris på kompetencer?
Undervisningsminister Bertel Haarder evner tilsyneladende ikke at påtage sig det politiske lederskab for at sikre danskerne fremtidens digitale kompetencer.
I et interview med Computerworld afslører Venstre-ministeren et fuldstændigt fravær af forståelse for de digitale kompetencer, som bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked - og som i 10-15 år har været en uopfyldt politisk ambition, at folkeskolen forsyner eleverne med.
Hvis de danske folkeskoleelever skal have flere digitale kompetencer, handler det ikke primært om mere hardware eller mere it-kompetente lærere, selvom begge dele utvivlsomt ville hjælpe. Mere digitalt kompetente elever handler først og fremmest om at gøre de digitale kompetencer til konkrete og målbare størrelser i folkeskolens afgangsprøver, for det er kriterierne i afgangsprøverne, der styrer lærerens prioriteringer og indsats i en skoleverden, hvor forældrenes forventninger, politiske ambitioner, administrative krav og folkeholdninger flyder tykt.
I dag er situationen den, at danske elever kan gå til eksamen i fag som sløjd og hjemmekundskab og gå ud af grundskolen med glimrende karakterer uden at have nogen form for digitale kompetencer af den slags, som skal til for at bruge og skabe med it. Det er ubegribeligt i et land, der bryster sig af at være en af verdens førende it-nationer, og hvor der er politisk konsensus om, at evnen til at mestre it er en nøgle til fremtidens vækst og velstand.
Ministeren afviser kritikken med, at det er hardware-leverandørernes salgstale. Det er for letkøbt. Det er ikke Danmarks hardware-leverandører, men blandt andre Danmarks Skolelederforening og Danmarks Pædagogiske Universitet, der entydigt peger på Undervisningsministeriets bekendtgørelse for afgangsprøver som akilleshælen i bestræbelserne på at løfte it-kompetencerne hos de danske skolelever.
Ministeriet har ganske vist formuleret en række opbyggelige retningslinjer, hensigtserklæringer og sågar krav i forskellige dele af undervisningssystemet, som skal fremme it-kompetencer, men lærerne er - ganske som lederne i mange virksomheder - først og fremmest bundlinjeorienterede; de leverer på de kontante krav, som afgangsprøverne stiller, for det er afgangsprøverne, der afgør elevens fremtid og skolens status. Det er en logik, som en liberal minister ikke burde have så vanskeligt ved at forstå.
Bertel Haarders manglende evne til at påtage sig et digitalt lederskab på skoleområdet varsler en fortsat analog indsats over for fremtidens arbejdsstyrke. Det er nedslående. Og bedre bliver det ikke af, at ministeren fuldstændigt tilsidesætter synspunkterne fra Danmarks Skolelærerforening og Danmarks Pædagogiske Universitet som "useriøse". Det fjerner håbet om en indsigtsfuld og fornuftbåret dialog omkring fremtidens vinderkompetencer.
Hvad værre er, den melding kommer samtidig med at IT- og Telestyrelsen i en ny rapport om danskernes it-færdigheder slår alarm og anbefaler en storstilet national handlingsplan, der kan sikre alle borgere de nødvendige digitale kompetencer for at klare sig i fremtiden. I dag har kun hver fjerde de kundskaber, de har brug for.
Men hvordan kan vi forvente at uddanne mere digitalt kompetente danskere i fremtiden med en analog minister, der tæller ledninger og skærme, men ikke sætter pris på kompetencer?
OriginalModTime: 22-02-2007 14:54:25
