Ligger fremtiden i luften?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.


Danske Telecom - der i fjor fik amerikanske Clearwire ind i ejerkredsen og navnet - er på mange måder det teleselskab i verden, der er kommet længst med udrulningen af trådløst bredbånd baseret på WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access).
"Vi har i dag 13.000 kunder, og selv om det ikke lyder af voldsomt meget, så vil det sige, at vi har den største penetration af WiMAX-udbydere i hele verden,", siger Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Clearwire.
I dag dækker Clearwire i Roskilde, København, Odense, Esbjerg, Århus, Randers og Aalborg, og er i fuld gang med at udbygge netværket. I løbet af året kommer der yderligere tre-fire byer til i Jylland, på Fyn og Sjælland. Målsætningen er, at Clearwire på længere sigt dækker de 25 største byer i Danmark.
"Vi satser på at bygge netværk, som man kan kalde for kæmpe hotspots, der dækker hele byer og på lidt længere sigt store landområder," siger Peter Jerry Sørensen.
Han fortæller, at der i slutningen af 2007 kommer indstikskort til pc'er og WiMAX-chips på markedet, når WiMAX-standarden bliver mobil.
"Så er internetadgangen indbygget i pc'en eller andre apparater. Det betyder, at du slipper for først at finde et hotspot - da vi dækker overalt - og for at finde kreditkortet frem og gennemgå en eller anden besværlig registreringsproces. Det er bare at tænde pc'en, så er man på," siger Peter Jerry Sørensen.
WiMAX-standarden får massiv opbakning fra blandt andre chipkæmpen Intel, der satser på at gøre WiMAX til fremtidens trådløse kommunikationsstandard som afløser for WiFi.
Selskabet skød sidste år 3,5 milliarder kroner i Clearwire. Ved samme lejlighed solgte Clearwire sit datterselskab NextNet Wireless, der producerer netværksudstyr, til Motorola.

jml

OriginalModTime: 12-03-2007 12:02:05




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere