Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.
Hver fjerde dansker er digital analfabet. I 2012 vil hele 72 procent af danskerne være det. Eksperter, interesseorganisationer og fagforeninger slår alarm. Der skal simpelthen gribes ind nu, lyder det.
Et dobbelt så godt sundhedsvæsen.
Det kunne Danmark få, hvis danskerne havde optimale it-færdigheder og effektiviseringerne derfra blev overført til sygehusene.
Men i dag er næsten 40 procent af danskerne digitale analfabeter, viser en rapport som Teknologisk Institut har lavet for IT - og Telestyrelsen.
Rapporten advarer om, at selvom man tager højde for, at der vil ske en automatisk forøgelse af it-færdigheder, fordi de unge med it-kendskab bliver ældre, vil hele 71 procent af danskerne ikke kunne leve op til de krav, der stilles i 2012.
"Udviklingen viser, at der simpelthen skal sættes politiske initiativer i gang nu", siger direktør Lars Mathiesen fra Nykredit, der sidder i CIO Forum.
Mange danskere mangler de helt basale it-kompetencer og endnu flere vil komme til det i fremtiden, derfor skal der udarbejdes en national handlingsplan, lyder det fra Lars Mathiesen.
Den fremtrædende erhvervsleder Lars Kolind kalder det en trussel mod vores levestandard.
"Det siger sig selv at danskerne skal kunne den nødvendige it, hvis vi fortsat vil opretholde den levestandard, vi har i dag", siger han.
Han fremhæver et eksempel fra sin egen verden.
"Jeg arbejder mest med ledere. Og jeg tør godt slå fast, at ingen vil kunne fungere som leder om fem år, hvis de ikke har endog ganske betydelige it-kompetencer. Så enkelt er det", siger han.
Allerede i 2005 landede en tilsvarende rapport på videnskabsministeren Helge Sanders bord. Også den havde han bestilt hos Teknologisk Institut.
Rapporten viste, at 31 procent af danskerne ikke kunne leve op til datidens it-krav.
Lars Mathiesen er bekymret over udviklingen, men ønsker ikke at kommentere, om ministeren burde have gjort mere.
"Jeg mener simpelthen, situationen er for alvorlig til at kigge tilbage. Der er akut behov for handling nu", siger han.
Kritikken hagler ned
Lars Kolind og Lars Mathiesen står ikke alene med kritikken. En række fagforeninger og Dansk Industri opfordrer også til handling.
"Det er en politisk udfordring at få rettet op på den digitale kløft nu.", siger forbundssekretær hos Dansk Metal Per Påskesen, der er valgt af 25.000 medlemmer inden for it- og teleområdet.
Han mener, det vil være en klog investering, da det offentlige vil kunne opnå store besparelser, hvis flere brugte den digitale offentlige forvaltning, hvilket alle ikke formår i dag på grund af dårlige it-kompetencer.
Fra HK Privat, der organiserer 160.000 medlemmer, lyder advarslen, at Danmark vil blive delt i to halvdele og forskellen på de it-stærke og it-svage bliver større og større for hver dag der intet gøres noget.
"Regeringen må tage hånd om problemet. Det må være Thor Pedersen, Bertel Haarder og Helge Sander, der finder pengene", siger it-konsulent Leif Limkilde Bloch fra HK Privat.
De to fagforeninger får opbakning fra professor Kim Viborg Andersen fra Handelshøjskolen i København.
"Rapportens resultater er så markante, at de bør vække opmærksomhed hos alle, der interesser sig for Danmarks ve og vel", siger han.
Han er især bekymret over at rigtigt mange unge i dag ikke besidder tilstrækkelige it-kompetencer til at klare sig fremover.
Begrænset lyst til at tale
Finansminister Thor Pedersen (V) har ingen bemærkninger, men henviser til videnskabsminister Helge Sander. Det samme gør leder Lars Frelle Petersen fra Finansministeriets Digitale Taskforce.
Det er imidlertid ikke lykkedes Computerworld at få en kommentar fra Helge Sander onsdag eller torsdag.
Ministeren udsendte en pressemeddelelse, da IT - og Telestyrelsen i sidste uge offentliggjorte rapporten på sin hjemmeside.
I den udtalte ministeren:
"Det er godt, at vi kan følge udviklingen i danskernes evne til at bruge informations- og kommunikationsteknologierne. Samtidig får vi et indblik i, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats. Bedre IKT-færdigheder kan spare tid, penge og besvær ved mange af hverdagens opgaver og giver adgang til langt mere information og nye oplevelser, som kun er tilgængelige på nettet".
Formand Peter Ussing fra Prosa, der uden tvivl har flest medlemmer på det digitale A-hold, sender også en opfordring videre til arbejdsgiverne.
"Ud over politikerne skal arbejdsgiverne også betale", siger han og forklarer, at Helge Sanders budget næppe kan bære denne slags investeringer alene. Rapporten fra Teknologisk Institut viser da også, at det er en god forretning for erhvervslivet at investere i forøgelse af it-kompetencer.
Den gennemsnitlige besparelse per medarbejder i finanssektoren per år, hvis medarbejderne udnyttede it optimalt, er 94.704 kroner. I den offentlig administration er den tilsvarende besparelse 56.442 kroner per medarbejder per år.
Faglig leder John Sabroe fra Dansk Industri erkender, at erhvervslivet har en interesse i at få hævet kompetenceniveauet.
"Det er en overraskende rapport, der sender et markant signal om øget indsats på IKT-området", siger han.
"Danmark skal leve af området i fremtiden, og en forøgelse af it-kompetencerne hos medarbejderne vil være med til at styrke konkurrenceevnen og flytte danske virksomheder op i værdikæden," forklarer han.
"Men indsatsen bør ligge i uddannelsessystemet, herunder folkeskolen", siger John Sabroe og peger dermed også på politikerne.
Alle bør tage et ansvar
It-ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne er indforstået med, at politikerne må trække det tunge læs, men opfordrer samtidig arbejdsmarkedsparter til at hjælpe.
"Det vil være oplagt, at pengene fra kompetencepuljen i overenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Metal gik til it-efteruddannelse", siger han.
Både Dansk Industri og Dansk Metal tager venligt imod den opfordring. Men understreger, at de to ugers efteruddannelse er selvvalgte. De er altså ikke herre over, hvad pengene går til.
Problemet med de it-svage er desuden, at de ikke selv ønsker at lære mere om it, lyder det i rapporten fra Teknologisk Institut. Derfor virker det ikke sandsynligt, at de it-svage selv vil vælge it-kurser.
Desuden er der også andre ting at tage hånd om, mener Dansk Metal.
"Man kan sagtens forestille sig, at nogle af pengene fra den pulje vil gå til it-efteruddannelse, men det er noget den enkelte bestemmer. Samtidig skal der også tages fat på analfabetisme og manglende engelskkundskaber," siger Per Påskesen fra Dansk Metal.
Arbejdsmarkedsparter vil gerne påtage sig opgaver i form af rådgivning til virksomheder og motivere medarbejdere til at opkvalificere sig.
Rapporten peger da også på, at det er arbejdsmarkedsparternes opgave at formidle de økonomiske gevinster ved at investere i it-kompetencer og samtidig tilbyde flere it-kurser til deres medlemmer - dog med støtte fra det offentlige.
Arbejdsmarkedsparterne bør desuden være med til at lave en national handlingsplan på området, lyder det i rapporten.
Både fagforeninger og Dansk Industri udtrykker da også stor interesse i at medvirke til den nationale handlingsplan, der skal hjælpe de digitale analfabeter.
k.hansen@cw.dk
billedtekst: Kompetencer En rapport fra Teknologisk Institut konkluderer, at andelen af digitale analfabeter næsten vil være fordoblet om fem år og udgøre
72 procent af den danske befolkning.
boks: Rapporten fra Teknologisk Institut
Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut for IT- og Telestyrelsen, udgivet januar 2007.
Rapporten konkluderer, at fire ud af ti danskere i dag er it-analfabeter, men i 2012 vil tallet være meget større, hvis der ikke gribes ind.
Selvom man tager højde for at der vil ske en automatisk forøgelse af it-færdigheder, fordi de unge med it-kendskab bliver ældre, vil 72 procent af danskerne være på det digitale B-hold i 2012. De vil ikke kunne leve op til de krav, der stilles i 2012, lyder det i rapporten.
Hver krone, der investeres i it-kompetencer giver et netto afkast på 150 procent.
Det vil i alt koste 38 milliarder kroner at opkvalificere arbejdsstyrken til gode it-brugere.
Selv med denne engangsomkostning til at opkvalificere dele af befolkningen, anslår rapporten, at det vil give gevinster i perioden fra 2007-2012 på i alt 59 milliarder kroner. Det svarer til 3,8 procent af bruttonationalproduktet i 2005. Afkastet vil blive endnu større, hvis man medregner gevinsterne fra årene efter 2012.
OriginalModTime: 12-03-2007 12:19:32
