Kraftig vækst i udgifter til elektroniske patientjournaler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. marts 2007.


På blot fire år har regionerne brugt 2,1 milliarder kroner på elektroniske patientjournaler. Udgifterne stiger, mens det stadig er uklart, hvornår sundheds­væsenet får sammenhæng i systemerne.

Milliarder brugt på elektroniske patientjournaler i Danmark. Lige nu er status en lang række forskellige og usammenhængende systemer i de fem regioner.
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besluttede for et år siden, at en national organisation skal stramme op på indsatsen. Nu er direktøren på plads, mens en central lov angående adgang til journalerne for tiden behandles i Folketingets sundhedsudvalg. Imens bliver regionerne ved med at bruge store beløb på EPJ.
Fælles grundlag
To gange i de seneste måneder er der blevet postet millioner i de eksisterende projekter. Først i form af 223 millioner kroner til udrulning af eksisterende systemer i Region Hovedstaden. Og i denne måned skal politikerne i Region Midtjylland tage stilling til, om de vil bruge yderligere 24 millioner kroner på at få færdigudviklet et system fra Århus Amt.
Erik Bonnerup, tidligere Danica-direktør, har fulgt udviklingen af EPJ, siden han var med til at lave en undersøgelse af større offentlige it-projekter for seks år siden. Han mener, at der skal en hurtig udmelding til fra den nationale EPJ-organisation.
"Der skal laves fælles rammer og et fælles grundlag for journalsystemerne, for ellers bliver man ved med at smide gode penge efter dårlige," siger Erik Bonnerup.
Og udgifterne ser ud til at vokse. Computerworld har fået adgang til en hidtil ikke offentliggjort undersøgelse udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Sundhedsdokumentation.
Undersøgelsen blev lavet sidste år, og den viser, at udgifterne til EPJ er større end hidtil antaget. Der er brugt 2,1 milliarder kroner på EPJ i perioden fra 2003 til og med 2006. Det mest interessante er dog, at udgifterne ser ud til at vokse med rekordfart. I 2003 brugte de gamle amter omkring 230 millioner kroner på EPJ. I 2006 var det beløb mere end tredoblet til cirka 794 millioner kroner.
Unuanceret billede
Den nye nationale organisation fik i denne uge en direktør, Otto Larsen. Han mener, at opgavens omfang - også i form af organisationsændringer - berettiger de store udgifter. Han er bevidst om, at den første udfordring bliver at give regionerne en hurtig melding.
"Den anden udfordring er at blive enige, om hvilke elementer som skal være ens, og hvor skal vi have standardisering. Det skal vi finde ud af," siger Otto Larsen.
Otto Larsen mener, at det billede, der generelt tegnes af EPJ i medierne, er for unuanceret og negativt. Inden for de næste måneder vil den nationale organisation have en ny undersøgelse af situationen.

Faktaboks:
Status på elektronisk patientjournal
EPJ er en betegnelse for et elektronisk patientjournal­system, som kan samle informationerne fra en vifte af underliggende systemer. Et af de første og største delsystemer regionerne har investeret i, er medicin­moduler.com
I januar spurgte Computerworld regionerne om status på udbredelse af medicinmoduler.
Midtjylland: 100 procent
Sjælland: 100 procent
Syddanmark: 90 procent
Nordjylland: 60 procent
Hovedstaden: 10 procent (Har siden besluttet at bruge 223 millioner kroner på udrulning).

billedtekst: udgifter Udgifterne til EPJ i amterne i de seneste fire år (i millioner kroner).Udgifterne i 2003 til 2005 er opgjort efter regnskaberne, mens udgifterne i 2006 er de budgetlagte. Udgifterne omfatter: Udvikling (interne og eksterne udgifter samt frikøb), Drift- og vedligehold (inklusiv uddannelse, licenser support), Anskaffelse af udstyr(infrastruktur og arbejdsstationer).
Forskellige opgørelsesteknikker i amterne udgør en usikkerhedsfaktor i opgørelsen. Tallene stammer fra undersøgelsen "Status på EPJ", Sundhedsministeriet Maj 2006.

OriginalModTime: 15-03-2007 14:50:01




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere