Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. marts 2007.
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil i løbet af foråret fremlægge en plan til at øge danskerne digitale kompetencer.
Efter et møde i Videnskabsministeriets IKT-rådet tidligere på måneden meddelte videnskabsminister Helge Sander (V), at han vil komme med et oplæg i løbet af foråret, der skal øge danskernes digitale kompetencer.
To rapporter bestilt af selvsamme Helge Sanders styrelse, IT- og Telestyrelsen og ministerium dokumenterer, at danskerne manglende it-færdigheder er et voksende problem.
Den første rapport ramte ministeren bord tilbage i 2005 og viste at 31 procent af befolkningen ikke kunne leve op til datidens it-krav.
Den seneste rapport fra januar i år slår fast, at fire ud af ti danskere i dag er at betragte som it-analfabeter, og at andelen om fem år vil stige til 70 procent.
Derfor konkluderer rapporten, at der er behov for en national handlingsplan.
Behov for e-læring
Et budskab Dansk Industri, fagforeningerne, oppositions politikere, administrerende direktør hos Nykredit Lars Mathiesen og erhvervsleder Lars Kolind ligeledes opfordrede til i Computerworld for to uger siden.
Det samme gjorde ministerens IKT-råd altså for nylig.
Det valgte ministeren at lytte til.
"Jeg lovede rådet, at jeg i løbet af foråret vil komme med et samlet udspil til, hvordan vi forbedrer danskernes generelle færdigheder inden for IKT," sagde Helge Sander.
Blandt rådets medlemmer var der stor enighed om, at anvendelsen af e-læring er en vigtig kilde til gode IKT-færdigheder hos danskerne.
Alle rådets input indgår nu i ministeren overvejelser til et udspil på området.
OriginalModTime: 22-03-2007 14:12:10