Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. marts 2007.
Fra hvert sit synspunkt ser de tre professorer Finn Kensing, Jakob Bardram og Søren Lauesen optimistisk på ambitionerne og bestræbelserne på at indføre mere it i sundhedssektoren. Men de har samtidig forskellige bud og forslag til, hvordan man kan blive bedre til at nå i mål med de store ambitioner. For eksempel ved at gå tage færre skridt ad gangen og fokusere på, at it skal være en hjælp i det daglige arbejde.
Ambitionerne er store og rigtige, men de står nærmest i kø for at falde over hinanden.
Sådan kan man opsummere konklusionen, når tre professorer fra IT-Universitetet i København bliver bedt om at vurdere, om Danmark er i verdensklasse, når det gælder IT i sundhedsvæsenet, eller det virkelig står så dårligt til, som man kan få på fornemmelsen, når man lytter til dagligdagens brokkerier om forkerte, for dårlige og for langsomme it-systemer.
Finn Kensing, Søren Lauesen og Jakob Bardram har alle tre fulgt udviklingen af sundheds-it gennem flere år, og Digital Sundhed har sat de tre professorer fra IT-Universitetet i København stævne for at høre deres syn på it-ambitionerne i sundhedsvæsenet.
En af dem er Finn Kensing. Hans baggrund er systemudvikling generelt, og de seneste tre-fire år har han arbejdet med både it-udvikling og evaluering i sundhedsvæsenet. Han leder IT-universitetets forskergruppe inden for it til organisationer, der samarbejder med blandt andet en række it-leverandører og hospitaler i hovedstadsregionen, og han har desuden været med til at designe IT-Universitetets nye toårige masteruddannelse i sundheds-it.
Han mener, at it-ambitionerne i sundhedsvæsenet er rigtige og sympatiske, men at man måske kunne blive bedre til at gennemføre de flotte ambitioner.
Vil for meget på en gang
- De nationale it-visioner er for så vidt rigtige nok, men der er for mange af dem, og de er for uprioriterede. Hvis man skal opnå en brugbar strategi at arbejde efter, er det nødvendigt, at man finder ud af, hvilke mål man går efter i første omgang, siger Finn Kensing.
- Man kunne lave nogle erfaringsdannende projekter, små eksperimenterende projekter, hvor man finder ud af, hvad man egentligt kan opnå med it-støtte i et givet projekt. Først derefter kan man specificere nogle krav og lave et egentligt implementeringsprojekt, siger Finn Kensing.
Understøtte klinisk arbejde
Han nævner som eksempel, at man har lagt op til, at it-systemerne skal kunne kommunikere og udveksle data på tværs af både fagområder og specialer, på tværs af primær og sekundær sektor og på tværs af regionerne.
- Hvis man vil opnå alle disse ting på en gang med det samme, bliver det meget komplekst. I stedet kunne man finde ud af, hvad man allerhelst vil opnå, og så begynde med det, siger Finn Kensing.
- I mine øjne er det vigtigst i første omgang at sikre dataudveksling på tværs af fagområder og på tværs af sektorerne. Så må udveksling på tværs af regionerne komme senere, siger Finn Kensing.
Finn Kensings kollega Søren Lauesen er uenig i det synspunkt. Søren Lauesen er professor ved IT-Universitetet i København og forsker i design af brugergrænseflader, kravspecifikation og systemudvikling.
Han mener, at det er vigtigt at få integration på tværs af landet med det samme.
- En af fordelene ved EPJ-systemerne er, at lægerne kan arbejde sammen og dele erfaringer på tværs af landet. For eksempel er der kun få steder i Danmark, hvor man har håndkirurger. For dem kunne det være en stor hjælp, hvis de kunne arbejde sammen på tværs af landet - men det kræver at man har en fælles it-platform, siger Søren Lauesen.
Data som gratis biprodukt
Søren Lauesen er dog enig med Finn Kensing i, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med it-støtten skal være. Han mener, at der har været for stor fokus på, at it skal give myndighederne korrekte indberetninger til afregning.
- Korrekte indberetninger er et gratis biprodukt af et it-system, som bruges af personalet, fordi det giver den rette støtte til arbejdet i øvrigt. Kig for eksempel på supermarkederne. Der er ikke grænser for, hvad de får ud af de data, som de scanner i kassen. Disse data er et gratis biprodukt af den støtte og effektivitet, det giver, at scanne prisen i stedet for at taste den ind, siger Søren Lauesen.
- Det primære formål med et it-system i sundhedsvæsenet må være støtten til lægen og sygeplejersken. Det må ikke være indberetning af data, siger han.
Kensing og Lauesen er enige igen: Også Finn Kensing mener, at det primære i første omgang må være it-støtte til det daglige kliniske arbejde. Andre formål med it, som redskab til en faglig udvikling af specialet, herunder forskningsformål, og som redskab til at kunne give statistisk feedback til de bevilgende myndigheder, så de kan overvåge f.eks. økonomi og kvalitet, mener han skal komme i anden række.
- Klinikerne og patienterne skal opleve, at de får en her og nu værdi ved de nye it-systemer. På den måde, vil de også være mere motiveret til at bruge dem, hvilket jo faktisk er en forudsætning for at formålet med understøttelse af forskningen og statistik til de bevilgende myndigheder kan blive opfyldt, siger Finn Kensing.
Tag frustationer alvorligt
Søren Lauesen mener, at det er vigtigt, at it-folkene, som skal designe og udvikle systemerne, tager brugerne alvorligt, og ikke bare afviser deres indvendinger og frustrationer.
- Jeg har haft nogle studerende, som har undersøgt et system på Sankt Hans Hospital, og her har der været klaget over lange svartider. Da de studerende undersøgte konkret, hvor store de var, viste det sig, at der kunne gå fire-fem minutter, fra man startede systemet op, til det var klar. Det betød, at man kunne opleve, at en læge ringede op til sin sekretær, og sagde "Jeg kommer om lidt, vil du starte systemet op", siger Søren Lauesen.
- Når det så er sagt, så viste undersøgelsen dog også, at de slet ikke ville undvære systemet på Sankt Hans, på trods af manglerne, siger han.
- Overordnet kan man sige, at der er mange ting, som allerede fungerer godt, og som giver en god støtte til sundhedspersonalets hverdag. Men der er også mange dårlige eksempler, fastslår Søren Lauesen.
Han peger på EPJ-projektet i det tidligere HS.
- Det er vigtigt ikke at bebrejde nogen, når noget går galt. I stedet skal man bruge de mislykkede projekter til at lære af. Det er lærerigt, hvis man er kommet til at gøre noget forkert, og man skylder kollegaerne at fortælle dem om sine dårlige erfaringer, siger Søren Lauesen.
Søren Lauesen mener, at sundhedsvæsenet kunne lære noget af luftfarten.
- Her bliver alle near incidents rapporteret, men ingen bebrejdes. I stedet undersøger man alt, for at finde ud af, hvorfor noget gik galt, for at lære af det og lære, hvad kan man gøre for at undgå noget tilsvarende og få distribueret denne nye viden ud til alle. Det ville da være nyttigt, hvis man kunne gøre noget lignende i sundhedsvæsenet, siger han.
Noget af det, der i hans øjne gik galt i HS-projektet var, at man begyndte med at købe en integrationsplatform, som man troede, at man kunne sætte moduler på bagefter.
- Men det var så svært at tilpasse nye moduler, at det blev svimlende dyrt. Bare den tekniske dokumentation til platformen kostede en formue. Hvis man vil lave et fælles EPJ-system, skal man begynde med at købe en platform, som i forvejen har indbygget det i mine øjne allervigtigste: Det kliniske procesmodul, det som nogle kalder notatmodulet. Det dur ikke, at købe en platform og så først bagefter koble det kliniske procesmodul på, siger Søren Lauesen.
Og så mener han, at Sankt Hans eksemplet og mange andre eksempler illustrerer, at det stadig er vigtigt at stille krav til svartiderne over for leverandøren. Og ikke mindst at teste, at svartiderne er overholdt.
- Og her er det ikke nok at måle svartiderne for for eksempel 10 brugere. Det skal måles for mange flere - for eksempel 2.000 brugere - hvilket nemt kan simuleres. Det skal gøres tidligt, og naturligvis før man implementerer systemet, siger Søren Lauesen.
Så nemt som en video
Jakob Bardram er også professor på IT-Universitetet. Han forsker i den konkrete brug af it i sundhedsvæsenet og i computerstøttet samarbejde. Senest har Jakob Bardram stået i spidsen for eksperimentet 'det interaktive hospital' på Horsens Sygehus.
Han mener, at opfattelsen af, hvilken slags it der skal bruges i sundhedsvæsenet, ofte er lidt forkert.
- I sundhedsvæsenet er vi langt væk fra kontorlandskabet. Det er andet og mere end et kontorsystem, man efterlyser, når man vil have it-systemer til sundhedsvæsenet. siger han.
- De skal være nemme at bruge, passe til arbejdsgangene og frem for alt være robuste. På den måde mener jeg, at der stadig er plads til udvikling af de nuværende EPJ-systemer , siger Jakob Bardram.
- Det er noget andet end Word og andre kontorteknologier. Man anser EPJ for at være et informationssystem, som ethvert andet. Det er en stor fejl. Det er et værktøj, der skal bruges i den kliniske hverdag. Det bliver beskidt, og det skal med ud til sengekanten. Kliniske data skal ud af boksen, ned i kittellommen, ud til sengen og op på væggen ved siden af whiteboardet, siger Jakob Bardram.
Han mener dog også, at en af grundene til, at EPJ ikke er moden nok endnu, er, at der ikke er penge nok i det for leverandørerne.
- Der er ikke nogen virksomheder, som har kastet sig over at lave specialiseret teknologi - software såvel som hardware - til EPJ endnu. Det er for få penge. Derfor er jeg også lidt uforstående over for noget af kritikken af større budgetter. Prøv at sammenligne med budgetter til PACS (elektroniske arkiver med medicinsk billedmateriale, red), og det skal endda kun understøtte et lille område - EPJ skal meget mere, siger han.
Og så har han en appel til udviklingen af EPJ:
- Det skal være nemt at bruge, og der skal være mulighed for at gå til teknologien og eksperimentere sig frem med brugen af den - ligesom man gør med en videomaskine. Altså læring i brug, siger Jakob Bardram.
Faktaboks:
Her går det godt
Digital Sundhed har bedt de tre professorer nævne eksempler på, hvor det danske sundhedsvæsen allerede gør det godt med hensyn til at udnytte it.
Medcom
Både Finn Kensing og Søren Lauesen nævner prompte Medcom som et eksempel.
Finn Kensing mener, at Danmark har gjort det fremragende ved at lykkes med at lave en god infrastruktur, som gør det muligt at udveksle meddelelser på tværs af hele sundhedssektoren. Søren Lauesen: - Her er det ikke bare it-folk, der har sat dagsordenen, her er det den lægefaglige pragmatik, siger han.
(Medcom, der har været i gang i omkring to år, skaber sikre VPN-forbindelser mellem amter, sygehuse praktiserende læger, apoteker, kommuner og andre enheder i sundhedsvæsenet og giver dermed mulighed for udveksling af journaler, laboratorie-data, billed-diagnostiske data, kliniske databaser mv.)
Sundhed.dk
Finn Kensing: - Det er på verdensplan et enestående godt eksempel på information til borgerne om deres egen sundhed og sundhedssystemet.
E-journal (tidligere kendt som SUP).
Søren Lauesen nævner også E-journal som et eksempel på et vellykket it-projekt i sundhedsvæsenet:
- Det er et imponerende projekt, der giver god mulighed for udveksling af kliniske data, siger han.
PACS-systemerne
Jakob Bardram: Grunden til, at disse virker godt, er, at der er nogle leverandører, Siemens, Philips og andre, som er gået ind i markedet og har lavet nogle industristandarder, der gør, at de forskellige systemer, fra forskellige leverandører kan tale sammen og udveksle data på tværs. Samtidig har de en helt anden forståelse for at lave systemer, der er safety critical. PACS-systemer koster spidsen af jetjager, men det virker.
Ambitiøse mål
Finn Kensing mener, at de meget ambitiøse mål, der ligger i den nationale EPJ-strategi, viser, at man vil det rigtige.
- Det er nødvendigt med disse meget høje mål, men det er også nødvendigt at starte med nogle realistiske projekter, og så langsomt arbejde sig hen imod målet. Man kan ikke opnå det hele på én gang, siger han.
Billedtekst: Professorerne?Finn Kensing (tv.), Søren Lauesen og Jakob Bardram (th.)har alle tre fulgt udviklingen af sundheds-it gennem flere år, og Digital Sundhed har sat de tre professorer fra IT-Universitetet i København stævne for at høre deres syn på it-ambitionerne i sundhedsvæsenet.
Foto: Per Gudmann
OriginalModTime: 21-03-2007 13:41:06
