Personer uden for arbejdsmarkedet lades i stikken

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. marts 2007.


Personer uden for arbejdsmarkedet glemmes, når der efteruddannes i it. Det er et stort problem, mener Ældresagen og De Samvirkende Invalideorganisationer, der tilsammen har 810.000 medlemmer.

Der er store økonomiske gevinster at hente for samfundet i at efteruddanne folk uden for arbejdsmarkedet i it.
Sådan lyder det fra manden, der stod bag den meget omtalte rapport fra Teknologisk Institut, Knud Erik Hilding-Hamann.
"Rapporten viser, at der er rigtigt mange penge og spare - også ved at øge de digitale kompetencer hos folk uden for arbejdsmarkedet," siger Knud Erik Hilding-Hamann.
Rapportens beregninger viser, at Danmark hvert år kunne tjene 70 milliarder kroner, svarende til driftsbudgettet for hele det danske sundhedsvæsen på et år, hvis alle danskere havde optimale it-færdigheder.
Ældre, der står uden for arbejdsmarkedet, er en gruppe med ringere digitale kompetencer end resten af befolkningen.
Men sådan behøver det ikke være, lyder det fra Ældresagen med 490.000 medlemmer.
"De ældre vil meget gerne lære mere om it, men de bliver ofte glemt, når der tales om efteruddannelse," siger funktionsleder Tom Nevil fra Ældresagen.
Han forklarer, at det er et stort problem, at især politikerne betragter dem uden for arbejdsmarkedet, som nogle det ikke er værd at give efteruddannelse.
"Det er grunden til, at de ældre bliver koblet af it-udviklingen," siger han.
Handicappede sat af
På samme måde føler gruppen af handicappede sig forbigået.
En undersøgelse lavet af Socialt Udviklingscenter SUS i 2006 viser, at medarbejderne på botilbud for handicappede ikke betragter hjælp til beboerne med it, som en del af deres arbejde.
"Det er fuldstædig grotesk, at der ikke gøres mere for at få disse grupper med," siger formand Stig Langvad fra De Samvirkende Invalideorganisationer med i alt 320.000 medlemmer.
Han opfordrer også til at se gevinsterne i at disse grupper kan bruge it.
Stig Langvad har tidligere givet sit budskab direkte videre til videnskabsminister Helge Sander i forbindelse med sidste måneds IKT-råds møde.
Stig Langvad foreslog at gruppen af førtidspensionister skulle have 100 kroner mere i kontanthjælp om måneden, hvis de bruger offentlig digital kommunikation.
Forslaget skal hjælpe den gruppe af fattige førtidspensionister, der måske ikke lige har motivationen.
"Hvis du kun får 140.000 kroner om året, er det første man køber nok ikke en ny computer. Derfor vil det være et godt incitament til lige præcis denne gruppe," siger Stig Langvad.
Ældresagen oplever ikke behov for at motivere de ældre.
"Vores it-kurser er overtegnede, så vi har nærmere problemer med at skaffe nok undervisere," siger Tom Nevil fra Ældresagen.
Peger på regeringen
I modsætning til at løfte alle danskernes digitale kompetencer, mener danskerne, at det er en særlig opgave for regeringen og fagforeningerne, at hjælpe dem der står uden for arbejdsmarkedet.
Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger fra LO pointerer, at der er stor forskel på, om der er tale om ledige, der er medlem af a-kasser og er i fagforeningsregi, eller der er tale om personer uden for arbejdsmarkedet, der slet ingen tilknytning har til fagforeninger.
"Den sidste gruppe er det en klar statslig opgave at hjælpe, men vi tilbyder it-kurser til vores ledige medlemmer. Og it er bestemt et område der vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden," siger hun.
Direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri erkender også, at gruppen uden for arbejdsmarkedet er særlig sårbare i denne sammenhæng.
"Da mange bliver oplært i it på arbejdspladsen er det klart, at her er en gruppe, der ikke er med," siger han.
Tom Togsverd mener derfor, at alle på passive overførsler som overhovedet kan komme ind på arbejdsmarkedet, skal det hurtigst muligt.

OriginalModTime: 29-03-2007 13:54:05




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere