Samsung vil puste nyt liv i UMPC-salget

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 13. april 2007.


udvikling Samsung har udviklet en ny version af deres ultramobile pc Q1 i et forsøg på at vende fiasko til succes.

Et af de første firmaer, der markerede sig på Cebits messegulv, var Samsung, der fremviste en lettere og kraftigere udgave af den ultramobile pc (UMPC) Q1.
I samarbejde med Intel og Microsoft lancerede Samsung allerede på sidste års Cebit-messe en UMPC. Salgstallene har dog været så skuffende, at firmaet har set sig nødsaget til at relancere de helt små pc'er. Målet var dengang at sælge beskedne 100.000 enheder, men det tal er langt fra gået i opfyldelse, sagde virksomhedens underdirektør til Reuters på messen.
Sidste år kom Q1 på markedet i USA og Sydkorea, men det skete til en langt højere pris end forventet, hvilket menes at være den primære årsag til fiaskoen. Ved introduktionen af UMPC'en i marts 2006 lød meldingen, at prisen ville starte ved 3.000 kroner. Men Samsungs Q1 blev lanceret til næsten 6.500 kroner i USA.
Samsungs nye Q1-model er nu blevet udstyret med en flash-baseret harddisk i stedet for en traditionel harddisk, oplyser Samsung. Flash-teknologien betyder, at harddisken starter markant hurtigere end almindelige harddiske. Tilsvarende skriver og læser hukommelsen også data hurtigere. Maskinen vejer kun 690 gram og er dermed 12 procent lettere end originalen. Den trykfølsomme skærm har en opløsning på 1024 x 600 mod tidligere 800 x 480. Herudover er den blevet udrustet med GPS-navigation, en tv-chip og to kameraer.
Q1 er her en 800 MHz Intel-prosessor, 1 gigabyte DDR2-ram samt et modem, der understøtter High-Speed Downlink Packet Access og WiBro, den mobile version af WiMax. Ikke overraskende vil Q1 Ultra blive leveret med Windows Vista Home Premium fremfor Windows XP Tablet PC Edition. Samsung har trods udsagnet om, at den bliver billigere ikke ønsket at offentliggøre prisen på den nye udgave.

Medion er først i Danmark
Det bliver, ifølge Computerworlds søsterside pcworld.dk, Medion, der kommer med den første UMPC på vores breddegrader. Styresystemet bliver endda Vista på dansk. Selv om Medion ikke er et stort mærke i USA, så var det alligevel Medions UMPC, Bill Gates havde i hånden på årets CES-messe, da han holdt tale om Windows Vista.
Faraz Amjad, nordisk produktchef hos Medion, siger, at UMPC'en formentlig bliver solgt i Aldi, når den kommer en gang i løbet af marts. Medion modellen kommer til at koste knap 7.000 kroner.

OriginalModTime: 12-04-2007 09:31:33




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere