Mobil forplejning og salg i luften

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 13. april 2007.


orden Sterling har detaljeret opgørelse over sit tax-free salg og forplejning på sine flyafgange. Alt sammen med anvendelsen af håndholdte computere.

I 2006 blev Sterlings 5,3 millioner passagerer forplejet ved hjælp af et mobilt system, der tager sig af både catering og salg af tax-free varer.
Sterlings flystewardesser anvender en Canon-baseret terminal On Board Trader, som er leveret af Dataflight Europe.
På On Board Trader har Dataflight Europe udviklet et stykke klientsoftware, som styrer stregkodelæser og kreditkortlæser og sørger for opsamling af data vedrørende salg af tax-free varer og drikkevarer til maden. De indamlede data gemmes i flash-memory, som senere anvendes til at overføre data til backendsystemerne.

Totalt automatiseret
PCSYS har stået for integrationen af On Board Traders data med de bagvedliggende systemer.
"Det foregår stort set som i et supermarked. Stewardessen aflæser stregkoden på varen, der foretages opslag i en prisdatabase, og der tjekkes, om der er rabatordninger," siger Klaus Juhl, direktør i PCSYS.
Prisdatabase og rabatstrukturer skabes fra backend-systemer og overføres til de håndholdte terminaler som flade filer.
"Systemet håndterer priser i forskellige valutaer og skelner også mellem, om du flyver inden for EU eller uden for EU, da der er forskellige toldregler," siger Klaus Juhl.
Når flyet lander, placeres flash-kortet sammen med pengene. De opsamlede data på flash-kortet transporteres tilbage til MMM Tradings kontor. Her indlæses data til et Windows-baseret system og data gemmes i en Microsoft SQL-server. Kreditkort-transaktionerne tjekkes mod PBS. De opsamlede data giver input til planlægningssystemet. Her bestemmes eksempelvis, hvilke varer der er godt salg i, og hvilke der er mindre succesrige.
Når transaktionerne er registreret i backoffice-systemet, foretages en lageropdatering, og det kan tjekkes, om der har været noget svind.
"Det er totalt automatiseret. Systemet giver en god feedback på, hvad der sælges på flyene," siger Klaus Juhl.

Input til systemet fra web
Systemet er ikke kun beregnet til at føde data til backend-systemerne. Systemet modtager selv data fra Sterlings website. På Sterlings website kan kunderne forudbestille tax-free varer. En pose med de forudbestilte tax-free varer står klar på sædet, når passageren kommer til flyet. På posen sidder en lille stregkodestrip. Når stewardessen scanner etiketten, bliver alle varerne i posen registreret. Ved hjælp af prisdatabasen på den håndholdte computer beregnes den samlede pris.
Systemet indsamler informationer fra forskellige datakilder og føder selv data til andre it-systemer på en forholdsvis simpel vis.
"Fra websitet får vi at vide, hvad der er bestilt. Fra Sterlings bookingsystem får vi seatingen - hvem sidder hvor. Vi sørger for at parre oplysningerne. Udvekslingen af data foregår ved hjælp af flade filer via ftp," siger Klaus Juhl.

OriginalModTime: 12-04-2007 09:52:57




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere