Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2007.
Pengestrømmen slippes løs til oktober, når Det Strategiske Forskningsråd uddeler 35 millioner kroner til it-forskningsprojekter inden for digital forvaltning og pervasive computing.
Regeringen styrker dansk it-forskning med 70 millioner kroner over to år. Det Strategiske Forskningsråd (DSF) skal uddele pengene til it-projekter, der handler om enten digital forvaltning, pervasive computing eller begge dele.
Udvælgelseskomiteen vil se med særligt velvillige øjne på en projektansøgning, hvis den har et internationalt tilsnit i form af for eksempel samarbejde med forskere i andre dele af verden,
"DSF ønsker at styrke det internationale forskningssamarbejde. Det håber vi, at nogle af ansøgerne har for øje. Vi lægger også stor vægt på, at erhvervslivet er med," fortæller professor Lars Mathiassen, formand for DSF's programkomite, NABIIT (Nanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og IT), der uddeler midlerne.
Rådet forventer, at de kommende år byder på flere gennembrud i at anvende nanoteknologi, bioteknologi og it sammen, og NABIIT-programkomiteen skal de næste tre år uddele i alt 276 millioner kroner til et program om tværgående brug af NABIIT-teknologierne.
"Danske forskningsmiljøer og virksomheder har i international sammenhæng et stærkt udgangspunkt inden for pervasive computing og digital forvaltning. Derfor koncentreres satsningen på disse felter, hvor der tillige er et meget stort innovationspotentiale," lyder motiveringen af statstilskuddet fra videnskabsminister Helge Sander (V).
De 70 millioner kroner, der uddeles til it-projekter i 2007 og 2008, betyder reelt, at der de kommende år vil it-forskes for dobbelt så mange penge i Danmark.
Virksomheder bruger penge
"Vi vil se it-forskning for mellem 140 og 200 millioner kroner de kommende par år. Når virksomhederne går ind i disse sammenhænge, vil de også bruge penge," vurderer Lars Mathiassen.
Hans erfaring med tidligere puljer siger ham, at programkomiteen kommer til at skulle vælge mellem tre gange så mange ansøgere, som der er penge til. De 70 millioner kroner vil skyde mellem 10 og 15 nye it-projekter i gang.
Prorektor på IT-Universitetet i København, Jørgen Staunstrup, glæder sig over de mange penge til it-forskningen.
"Vi har brug for mere forskning, der foregår i samspil med forskellige partnere. Budskabet fra DSF er, at vi skal satse på en dialogbaseret forskning, hvor parterne sammen finder løsninger på konkrete opgaver, siger Jørgen Staunstrup, som også er medlem af DSF's bestyrelse.
Det Strategiske Forskningsråd er en politisk konstruktion, hvor regeringen kan øremærke penge til forskningsområder, som har strategisk og samfundsmæssig betydning. Forskningen skal foregå i et tæt samarbejde mellem forskere, virksomheder og interessegrupper, og forskningen skal omsættes i konkrete resultater, lyder det i formålserklæringen.
Kontroversiel fordeling
Den måde at fordele forskningsmidler på er ikke ukontroversiel i universitetskredse, som Jørgen Staunstrup udtrykker det.
Traditionelt har Danmark nemlig haft et forskerstyret bevillingssystem, Det Frie Forskningsråd, der op til 2002 fordelte pengene.
"Det betød, at de kriterier, der lå til grund for dansk forskning, i sagens natur var forskernes egne. DSF sikrer, at der også ligger samfundsmæssige kriterier til grund for forskningen. Jeg er vældig tilfreds med politikerne og bevillingerne på dette område," siger Lars Mathiassen.
Han har de seneste fem år været professor ved Computer Information Systems Department ved Georgia State University og bor i Atlanta med sin familie.
Tidligere var han professor ved Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, og hans egen forskning fokuserer på udvikling af informationsservice, it-understøttet innovation af forretningsprocesser og ledelses- og organisationsprocesser i offentlige og private virksomheder.
De små skal samarbejde
Professorens råd til de virksomheder, organisationer, forskningsmiljøer og offentlige institutioner, der vil have del i forskningspengene, er at række ud og finde gode samarbejdspartnere.
"De skal ud af busken og tale sammen. Vi har gode kompetencer i Danmark, men de skal finde hinanden. Det skorter ikke på viden og muligheder, det ved vi, men det skorter engang imellem på det kraftfulde samarbejde," siger Lars Mathiassen.
Samarbejde er bydende nødvendigt, alene på grund af størrelsen på de danske softwarevirksomheder, lyder det fra Niels Bo Theilgaard, tidligere direktør i blandt andet Microsoft og i dag selvstændig med softwarekonsulentvirksomheden NBTI.
"Den store udfordring for komiteen, der skal uddele pengene, vil være at vælge, hvilke små virksomheder der har styrke nok til at indfri kravene, drive projektet igennem og eventuelt føre resultatet ud på markedet bagefter," siger han.
Derfor skal de små softwarevirksomheder gå sammen, og et godt eksempel er mobilområdet, mener han.
"Det vil være et oplagt område at samarbejde på, når mobilteknologien skal ind i hospitalssektoren. De store udenlandske virksomheder må også gerne søge penge fra puljen til projekter. Men det må ikke være det eneste, der sker. De små skal også være med," siger Niels Bo Theilgaard.
Det bliver ikke et problem at komme af med pengene, mener Lars Mathiassen.
"Dansk it har en førerposition på flere områder, blandt andet inden for digital forvaltning og pervasive computing. Vi har stærke projekter inden for offentlig forvaltning, og vi har en stor mangfoldighed inden for industrielle produkter. Vi laver alle mulige forskellige dimser som termostater og høreapparater. Dem kan vi gøre endnu bedre med it og indlejrede systemer, siger han.
Billedetekst: Alle skal med "De store internationale virksomheder må gerne søge penge fra forskningspuljen. Det må bare ikke være det eneste, der sker. De små skal også være med," siger Niels Bo Theilgaard, tidligere direktør i Microsoft, i dag selvstændig med softwarekonsulentvirksomheden NBTI.
Boks: Rådet med pengene
Det Strategiske Forskningsråds (DSF) opslag af forskningsmidlerne med krav, procedure og vurderingskriterier samt ansøgningsskemaer findes på www.fist.dk.
Der er frist for ansøgning om del i midlerne 21. august 2007 klokken 15.00.
26. oktober 2007 besluttes det, hvilke projekter der skal have del i de første 35 millioner kroner. De næste 35 millioner uddeles i 2008.
DSF har desuden 20 millioner kroner til rådighed til forskning inden for et af områderne IKT (informations- og kommunikationsteknologi), nano- eller bioteknologi, samt 92 millioner kroner til tværgående projekter, der kobler forskning inden for mindst to af disse områder.
Ud over formand Lars Mathiassen, tæller DSF's programkomite for Nanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og IT (NABIIT):
Direktør Lars Lading, Danmarks Teknologiske Institut
Afdelingschef Søren Damgaard, IBM
Professor Francois Grey, European Organization for Nuclear Research (CERN) i Schweiz
Administrerende direktør og professor Eva Steiness, Zealand Pharma
Professor Joakim Lundeberg, Kungliga Tekniska Högskolan i Sverige.
OriginalModTime: 03-05-2007 13:34:41
