Kort nyt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 3. maj 2007.


Stor kvartalsopdatering
til Oracle-produkter
Oracle har frigivet software-opdateringer, som lukker 36 unikke sikkerhedshuller, fordelt jævnt hen over Oracles blandede software-palette. Der er opdateringer til Oracle Database, Oracle Application Server, Oracle Collaboration Suite, Oracle E-Business Suite and Applications, Oracle Enterprise Manager samt Oracle PeopleSoft Enterprise and JD Edwards EnterpriseOne. Flere af de mest alvorlige svagheder, som lappes, kan give en fjendtlig person mulighed for at afvikle arbitrær kode på et ikke opdateret system.

Google på vej
med PowerPoint-konkurrent
Google planlægger at rette endnu et slag mod Microsofts Office-pakke ved at tilføje et præsentationsprogram til virksomhedens netbaserede Office-pakke. Google Docs har ikke alle de funktionaliteter eller produkter, som Microsoft Office har. Produktet henvender sig primært til net-brugere, der har brug for at lave præsentationer.

Xerox udgiver
nyt Docushare-software
Xerox lancerer DocuShare 6.0 til små og mellemstore virksomheder og DocuShare CPX 6.0 til store virksomheder. Begge produkter giver it-administratorer mulighed for at skræddersy den enkelte brugers adgang til information ved at klassificere brugere i grupper. De nye produkter kører på en enkelt server og kan begge rumme mindst 500.000 billeder per dag - uanset om det er billeder, der er scannet på Xerox- eller ikke-Xerox-udstyr. Systemerne kan også gøre statiske dokumenter interaktive ved at vedhæfte XML-tags til dem.

42 millioner piratkopier ødelagt
De kinesiske myndigheder har ødelagt 42 millioner piratkopier af blandt andet film, musik og software. Masseødelæggelsen er en reak-tion på en amerikansk klage over, at landet
ignorerer copyright-reglerne og producerer piratkopier i massive mængder. Kinesiske arbejdere satte for et par uger siden ild til 30 millioner illegale film, software- og lyd-produkter samt 11 millioner ulovlige bøger.

Første router i rummet
Det amerikanske militær forbereder udviklingen af en internet-router i rummet. Cisco er med i udviklingen, som også skal komme private til nytte. Projektet er døbt Internet Routing In Space (IRIS), og målet er at levere kommunikationsbeskeder til militæret gennem en satellitbaseret router.
Det amerikanske forsvarsministerium har blandt andre udvalgt Cisco og Intelsat som samarbejdspartnere til projektet. Hvis man vil sende en besked fra en fjernterminal til en anden via satellit i dag, skal den første terminal sende data til satellitten, som derefter
kaster data tilbage til en station på jorden. Stationen sender data tilbage til satellitten på en anden frekvens, der er valgt på baggrund af målet, hvorefter satellitten sender dem videre til der, hvor de skal hen.

OriginalModTime: 03-05-2007 14:09:03




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere