Skolefiasko koster på imagekontoen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. maj 2007.


De store problemer med folkeskolens
it-baserede afgangsprøver giver ­pro­blemer for hele
it-branchen. Branchens organisationer mener, at bedre test er vejen frem.

"Man mister fuldstændig respekten, hvis man får fiasko på fiasko."
Så kontant var udmeldingen fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, efter folkeskolens afgangsprøver i biologi og geografi blev ramt af it-nedbrud og aflysning.
I branchens organisationer er der heller ikke tvivl om, at problemerne med skolesystemet giver ridser i lakken for hele branchen.
I IT-Branchen, sektorens største forening, sidder direktør Jakob Lyngsø også tilbage med del irritation.
"Når vi laver den her slags systemer, så skal vi ikke være amatøragtige. Vi må være meget professionelle," lyder hans kritik.
Tony Franke, direktør i Dansk IT, kan godt forstå, at problemerne med afgangsprøven giver så meget negativ opmærksomhed.
"Vi kan jo ikke leve med, at der er bare en elev, som ikke får gode forhold," siger Tony Franke.
Skide ærgerlig sag
Tom Togsverd, branchedirektør i ITEK i Dansk Industri, er helt på linje med Tony Franke.
"Det er en skide ærgerlig sag. Jeg har selv været med til at plædere for mere it i folkeskolen, og nu har man givet dem, der er imod, et nyt argument," siger Tom Togsverd.
Branchedirektøren er ikke i tvivl om, at it-branchen lider meget under problemsager.
"Det her sætter spørgsmålstegn ved tilliden til vores branche," konstaterer han.
Jakob Lyngsøe fra IT-Branchen mener, at problemer med denne type vigtige systemer, kan sætte udviklingen i stå.
"Der sidder masser af mennesker, der har en meget konservativ indstilling til it. Hvis de får lov til at bestemme på grund af den slags sager, så kommer vi ikke videre," siger Jakob Lyngsøe.
Tom Togsverd kender ikke sagens detaljer, men han mener, at der er en generel tendens, som it-firmaerne skal være opmærksomme på: Opdraggiverens rolle.
"Det er vigtigt, at der ikke slækkes på kravene til sådan en leverance," siger han.
Han sammenligner situationen med afgangsprøverne med de problemer, som Danske Bank har haft med forretningskritiske systemer.
"Uden at kende detaljerne, så handler det om at opdragsgiverne også har et ansvar," siger han og fortsætter:
"Det er jo let at få løst en opgave, hvis man ikke stiller nogen krav. Hvis det så heller ikke skal koste noget, og gøres på kort tid, så har opdragsgiveren ikke været dygtig nok," siger Tom Togsverd.
Ingen test
En grundig test kunne have forberedt konsortiet bag prøverne på fejlen. Det er analysen fra to eksperter med projektledelse som speciale.
Jesper Holck, lektor på Copenhagen Business School, er ikke i tvivl om at test kunne give et forvarsel om problemerne.
"Der burde have været en pilottest, hvor man testede systemet i testmiljøet for et udvalgt antal skoler eller havde bedt 1.000 tilfældige elever om at logge sig på. Så havde man været forberedt," siger Jesper Holck.
Peter Looms har stået for flere projekter i DR og underviser i projektledelse på IT-Universitetet. Han kalder fremgangsmåden "højst overraskende".
"Man burde forvente, at nogen ville teste systemet i en faktisk situation, når man har nogle krav at leve op til," siger Peter Looms.
Jakob Lyngsø mener, at problemerne med afgangsprøverne viser, at der er behov for bedre test af vigtige systemer.
"Vi kan lære af de problemer, at tests er meget centrale, når det drejer sig om systemer, der skal være med til at forandre samfundets måde at gøre tingene på," siger han. J"Det irriterer mig, at man holder den næste eksamen manuelt. Man skulle gøre alt for at få systemet klart og vise at det her var en god tanke," siger Jakob Lyngsøe.
Han understreger, at der efter problemerne er masser af vilje til at hjælpe med at finde en løsning hurtigt. Problemerne med dimensionering burde ifølge Jakob Lyngsø kunne løses - eksempelvis ved at trække på erfaringer fra de store billetportaler.

Boks:

Offentlige it-skandaler
Amanda:
Arbejdsformidlingernes it-system, Amanda, blev den skandale, som alle efterfølgende it-skandaler er blevet målt op imod. Systemet blev søsat med stor forsinkelse i 2000, og gav efterfølgende voldsomme problemer.
Amanda var udviklet fra bunden af CSC og var spækket med problemer. Dels var det tungt og langsomt, og dels var det nærmest brugerfjendtligt i sin opbygning. Tre år efter lanceringen var den samlede regning løbet op i over 650 millioner kroner. Taberne var skatteyderne - og de arbejdsløse, der i lang tid måtte gå hjem med uforrettet sag.
Senere konkluderede Teknologirådet, at særligt manglen på en stærk, engageret ledelse og stram styring af projektet fik det til at løbe helt ud af kontrol.

EPJ:
Allerede i 2001 advarede Teknologirådet om, at manglende central styring af de elektroniske patientjournaler betød, at systemerne kom til at stikke i alle retninger samtidig med, at de endelige resultater ville blive så forskelligartede, at det ville gøre udveksling af patientjournaler overordentlig vanskeligt.
Vurderingerne af udgifterne til de elektroniske patientjournal-systemer vurderes løst til mellem 2 og 3 milliarder kroner.

DeMars:
Det enorme DeMars-system, som i alt kom til at koste cirka 1,35 milliarder kroner, var lang tid om at blive implementeret, men stod færdig i 2004. En budgetoverskridelse på omkring 159 millioner kroner giver projektet en placering i toppen af danske it-skandaler.

Accenture:
Sagen om lønkaos i Københavns Kommune blev en af de mere kontroversielle sager, som gav udvikleren Accenture et ordentligt hak i tuden.
Problemet opstod, da Københavns Kommune besluttede, at et nyt lønsystem, baseret på Oracle, skulle erstatte kommunens gamle system fra KMD.
Med det nye stystem fik over 13.000 kommunalt ansatte forkert løn - nogle fik slet ingen, mens andre fik millioner. Accentures lønsystem genererede over 120.000 fejl. Efter en lang fejlretningsperiode, hvor kommunen måtte udbetale aconto-løn, blev Accenture fyret - blandt andet på grund af manglende tro på, at de nogensinde ville få systemet til at fungere. I dag står KMD igen for kommunens lønssystem.

OriginalModTime: 24-05-2007 14:39:46




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis