Carsten Dilling klar til nyt job

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. juni 2007.


En af veteranerne i it-branchen, den tidligere administrerende direktør for blandt andet Ementor, Carsten Dilling, er jobsøgende. "På trods af min status som jobsøgende har jeg mere travlt, end da jeg sad i et normalt job," siger Dilling.

Carsten Dilling, der lukkede og slukkede i Ementor, da selskabets aktiviteter blev solgt fra før årsskiftet, er så småt begyndt at se sig om efter et nyt job.
"Jeg er ved at være klar til at springe på en ny vogn, men jeg prøver at være tålmodig i processen, for faktisk har jeg mere travlt nu, end da jeg sad i en almindelig fuldtidsstilling," fortæller Carsten Dilling.
I øjeblikket arbejder han på flere fronter.
For det første kigger han efter et nyt job. For det andet sidder han i forskellige bestyrelser, hvor især posten som formand for Traens bestyrelse trækker tænder ud rent arbejdsmæssigt.
Strategi og kapitalfonde
Derudover fungerer Carsten Dilling som konsulent i forskellige sammenhænge, hvor han eksempelvis hjælper en stor dansk forretningskæde med strategien på it-siden. Endelig bruger den tidligere Ementor- og IBM-direktør tid som rådgiver for flere kapitalfonde.
"Dels kommer jeg med input til potentielle investeringer, dels fungerer jeg som rådgiver på fondenes it-investeringer," siger Carsten Dilling.
Posten som formand for Traens bestyrelse tager tid, fordi Traen er midt i en omstillingsproces, hvor virksomheden går fra at være et enkeltstående selskab til at være en egentlig koncern med nu fem datterselskaber heriblandt Addition, Intelligo og EDMware.
Traen overtog i slutningen af 2006 Ementors systemudviklings- og integrationsaktiviteteter og viderefører disse aktiviteter som et datterselskab under navnet Ementor Danmark.
Yngste medlem nogen sinde
Carsten Dilling lagde ud i it-branchen med 17 år hos IBM, hvor han sluttede som direktør og det yngste medlem af direktionen nogen sinde.
Han sagde farvel til IBM for at blive koncernchef i Columbus IT Partner og siden administrerende direktør for Ementor Danmark.
Nu er han så i traditionel forstand arbejdssøgende, selv om den sejlglade it-veteran paradoksalt nok aldrig har haft en mere travl hverdag.

Billedtekst:
travl jobsøgende?Carsten Dilling er på jagt efter nyt job, men foreløbig har han rigeligt at gøre, især jobbet som bestyrelsesformand for Traen trækker tænder ud.

OriginalModTime: 01-06-2007 09:42:07




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere